Sæddonorer skal ikke være avlstyre

Læge advarer mod øget donorscreening efter sag, hvor kvinder fik børn med arvelig sygdom.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Thomas Fredberg /Polfoto

Foreløbig ni kvinder har fået børn med den sjældne, arvelige sygdom NF1, efter at de har fået sæd fra den samme sæddonor, men det bør ikke få den konsekvens, at donorerne skal gentestes, inden de bliver godkendt.



Det mener læge Lotte Hvas, som er medlem af Det Etiske Råd.



»Vi kan ikke screene eller genteste os ud af risikoproblemet. Der er en risiko ved alt, og alle, der får børn, risikerer at få et handicappet barn. Det er en del af livet, og så længe vi gerne vil have børn, må vi leve med risikoen for, at noget kan gå galt,« siger hun.



Nordic Cryobank, som er den sædbank, der har leveret sæden til de ni graviditeter, havde travlt i går, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten fortalte historien om Christina Frederiksen fra Lolland og Lone Søgaard-Kristensen fra Fredericia. De har begge fået sæd fra donor nummer 7042 og har lige som syv andre kvinder fået børn med den alvorlige sygdom NF1. Efter at historien kom frem, blev sædbanken kimet ned af journalister og bekymrede, kommende mødre.



Men direktør Peter Bower fastholder, at sædbanken ikke har gjort noget forkert i den konkrete sag.



Sæden fra donor 7042 er blevet trukket tilbage, og Peter Bower vil ikke afvise, at Nordic Cryo Bank på længere sigt vil screene for flere sygdomme.

500 sygdomme

»Vi bliver nødt til at kigge på, hvilken retning teknologien er på vej hen, for inden for de kommende år, bliver det muligt at lave simple test - de såkaldte NGS, Next Generation Sequencing - hvor man i ét hug kan screene for 500 sygdomme, men det skal man være varsom med, og selv om man bruger teknologien, vil risikoen aldrig komme ned på nul,« siger han.



Advokat Bjørn Elmquist var i 1980'erne medlem af Folketinget for Venstre. Da genmanipulation dengang var i sin spæde vorden, var han aktivt med til at lave regulering på området, og han var med til at bane vejen for Det Etiske Råd. Det foregik i Europarådet. Han mener, at NF1-sagen lægger op til en principiel diskussion.



»Sæddonation og kunstig befrugtning er alle tiders håndsrækning til alle de mennesker, som er barnløse. Men alle faresignaler blinker, når det handler om anonyme sæddonorer. Hvis vi vil bevare retten til forskellighed, må vi ikke være for strenge, når vi screener sæd. Men omvendt er det en fatal systemfejl, når der er genetisk betingede sygdomme, som man gerne vil have fjernet fra menneskeheden, der slipper igennem. Der er altid en risiko ved at få børn, men når vi har muligheden, bør vi stille store krav til, hvad der bliver screenet for,« siger Bjørn Elmquist.

Livet er farligt

Ifølge overlæge Stense Farholt, afdelingen for sjældne sygdomme på Skejby Sygehus, er det teknisk muligt at screene for meget mere, end vi gør i dag.



»Teknisk er det muligt med genetiske analyser at screene for meget mere, end vi gør i dag. Økonomiske, lægefaglige og etiske overvejelser må danne grundlag for beslutning om screeningsniveau. Man skal kigge på dels, hvad der er teknisk muligt, dels hvor sikkert analyseresultatet er, og hvad det er for en sygdom, vi har med at gøre. Der er mange mennesker med sjældne sygdomme, som lever et godt liv og ikke ænser, at de har symptomer. Skal man vælge det liv fra på forhånd? ,« spørger hun.



Lotte Hvas afviser, at der er behov for genetisk screening.



»Det er meget moderne at tro på nul-visionen, altså at man kan gardere sig imod alt. Men man kan ikke kræve, at samfundet stiller et raskt barn til rådighed. Livet er farefuldt, og det er det også, når man får børn. Det vil det også være, når man finder sig en partner at få børn med og ikke får sæden fra en sædbank,« siger Lotte Hvas.



»Det spændende ved denne diskussion er, at nogen mener, at sæddonorer skal være avlstyre, der med statsgaranti ikke fejler noget. Kræver man det, er skrækscenariet, at man kræver, at den almindelige mand også skal testes for 500 sygdomme, inden han skal være far, og så er vi langt ude på en glidebane,« siger hun.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen