Cykelcomputer til 20.000 kr.

En cykelcomputer kan være rar at have, men den kan også være vejen til succes.

Artiklens øverste billede
SRM-softwaren kan bruges til at planlægge rytternes træning. Foto: SRM

Den kan købes for mindre end 200 kr. Men man kan også bruge mere end 20.000 kr. på den.

Den første er en lille cykelcomputer, der kan være rar at have for den cyklist, der gerne vil vide, hvor langt han eller hun har kørt, og hvor lang tid der er brugt på turen.

Den anden er et topprofessionelt træningsredskab for en cykelrytter, der har cykelsport som levevej..

Find ud af behovet

Sigma cykelcomputer i prisklassen 200 kr.

De billigste cykelcomputere rækker fint til cyklister, der måske bare vil holde styr på, hvor langt de kører under cykelferien i Danmark. Som regel kan de vise den aktuelle hastighed, gennemsnitshastighed, den maksimale hastighed, trip og total distance samt køretid. Der er som regel også en almindelig urfunktion.

Cykelcomputerens displaydel monteres normalt på styret eller frempinden, mens sensoren er monteret på cyklens forgaffel. Sensorens registrerer via en magnet spændt fast på en af forhjulets eger, at hjulet har drejet en omgang. Hjulstyrelsen skal typisk tastes ind i displayet for at få korrekte målinger. Det kan være mærker som Ciclosport og Sigma.

Puls- og kadencemåling

Hvis det skal være mere avanceret, og hvis cykelcomputerens skal bruges til lidt mere seriøs træning, kan man vælge en cykelcomputer med puls-og måske kacencemåling.

Så er der også ofte mulighed for at overføre træningsdata til en computer. Med den medfølgende software kan man holde styr på endnu flere data.

En mere avanceret Polar cykelcomputer til godt 2.000 kr.

Det kan være aktuel puls, gennemsnits- og maksimumspuls, kalorieforbrug, antal kørte højdemeter samt aktuel kadence og gennemsnitskadence for hele turen. Samtidig kan træningen som regel inddeles i pulszoner, hvor træningen i de enkelte zoner er beregnet i forhold til ens maskimale puls. Men inden man giver sig i kast med det, bør man sætte sig ind i, hvad pulszoner er. Sigma og Polar er nogle af mærkerne, der leverer cykelcomputere i denne klasse.

Til gengæld er prisen steget til 1.000-2.000 kr.

Den kan også vise vej

Næste trin kan være en kombineret GPS og cykelcomputer som eksempelvis Edge-serien fra Garmin.

Garmin Edge 705

Her får man typisk en GPS- og kortfunktion oveni, og den medfølgede software kan både bruges til at holde styr på træningen, men også overføre de kørte ture til Google Earth. Så kan man i Google Earth se præcist, hvor man har været under cykelferien, uanset om den er foregået på danske eller udenlandske veje og cykelstier – eller i terræn.

Kortet på GPS'en en kan være Garmin Europa City Navigator, men der er også mulighed for at købe topografiske kort til enhederne, hvis der skal cykles eller vandres i terræn, hvor det eksempelvis kan være nyttigt at kunne aflæse højdekurver.

Disse GPS/cykelcomputere koster typisk 3.000-4.000 kr. Hertil kommer udgifter til kort. Et topopgrafisk kort over Danmark koster omkring 1.500 kr.

Den professionelle

Men hvis det virkelig skal være et professionelt værktøj til meget seriøs træning, koster ”cykelcomputeren” alene mere, end hvad de fleste betaler for en hel cykel i rigtig god kvalitet.

Det tyske firma SRM forlanger således mellem 20.000 og 30.000 kr. for sit PowerMeter og SRM Training System, der er bygget sammen med cyklens kranksæt. Displayet, der giver rytteren informationer sidder på styret. Med den avancerede software kan den enkelte rytter med hjælp fra holdets træningseksperter få lagt de bedste mulige træningsprogrammer. Læs mere om systemet hos SRM.



SRM's PowerMeter bygget sammen med Shimano Dura-Ace kranksæt

”Rytteren kan hele tiden på svar på, om han leverer den ønskede effekt, eller om han måske holder lidt igen, når det begynder at gøre ondt,” fortæller Jan Lindberg, der er cykelmekaniker hos Team HTC Columbia.

Da SRM er en af holdets sponsorer, kører alle Tour de France-rytterne med systemet. Det er simpelthen en del af sponsoraftalen. SRM har også aftaler med hold som Team Saxo Bank, Milram, RadioShack, Astana, Liquigas og Sky Pro Cycling.

SRM-systemet kan faktisk også under cykelløbet sende informationer til en computer i servicebilen. Da systemet fungerer via radiobølger, er det nødvendigt, at servicebilen er meget tæt på rytteren, så under en almindelig etape kan det ikke rigtigt bruges. Men det kan anvendes ved en enkeltstart. Men formålet med systemet er dog først og fremmest, at rytteren og hans fysiske træner kan gennemgå dataene og tilrettelægge træningen efter det," siger Jan Lindberg.

Vælg den enkle model

Men den slags udstyr er ikke til motionisten. Til hans eller hendes brug anbefaler Jan Lindberg en af de simple cykelcomputere til måske 200-300 kr.

”15 funktioner bliver for uoverskueligt for den almindelige motionist eller en nybegynder. Desuden kan det også være farligt, hvis cykelcomputeren stjæler cyklistens opmærksomhed mod den øvrige trafik. Så begynd med en cykelcomputer med få funktioner. Så kan man købe bedre grej, hvis man for alvor bliver bidt af at cykle,” råder Jan Lindberg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.