Storforbrug af medicin blandt raske
Vi spiser kolesterolsænkende medicin som aldrig før; for at undgå blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme. Men alt for mange danskere bliver gjort til patienter på den konto - selv om de intet fejler, mener flere læger og forskere
Efter at sagkundskaben har sænket grænsen for det anbefalede kolesteroltal, er forbruget af kolesterolsænkende medicin siden 2003 steget med 233 procent.
Det skriver Politiken torsdag.
I alt 435.177 danskere spiser i dag medicinen, de såkaldte statiner, selv om flere eksperter mener, at behandlingen er unødvendig for en stor del af dem.
»I dag er anbefalingen et kolesteroltal under 5. Med den grænse har de fleste voksne et 'for højt' kolesteroltal. Og derfor gør vi en stor del af befolkningen til patienter uden grund«, siger Mats Lindberg, læge og talsmand for netværket Læger Uden Sponsor.
Uffe Ravnskov, læge, kolesterolforsker og formand for det internationale netværk af kolesterolskeptikere (Thincs), har i mange år tordnet mod beslutningen om at nedsætte grænsen for et normalt kolesteroltal.
»Man sænker hele tiden grænsen for normalkolesterol. At man i dag skal have et kolesteroltal under 5 for at undgå at komme i behandling, er fuldstændigt afsindigt. Snart er hele menneskeheden i statinbehandling, og det er en helt forfærdelig udvikling.
Lægestanden er helt uvidende om alle de bivirkninger, der følger med«, siger han til Politiken.
Det er almindeligt kendt, at behandlinger med kolesterolsænkende medicin kan give bivirkninger som hovedpine, kvalme og muskelsmerter.
Men Uffe Ravnskov mener, at det er videnskabeligt bevist, at statinbehandlinger også kan give hudkræft og impotens. Trods det stigende forbrug af kolesterolnedsættende medicin anbefaler både Praktiserende Lægers Organisation og Hjerteforeningen i Danmark, i lighed med søsterforeninger i udlandet, at raske mennesker holder kolesteroltallet under 5 på baggrund af anbefalinger fra Dansk Cardiologisk Selskab.
»Grænserne for, hvornår man sættes i behandling, er sænket på baggrund af undersøgelser, som man har lavet i USA og England. Det er ikke noget problem, så længe lægerne er dygtige nok til at vurdere de enkelte tilfælde, og det er vi. Vi bestiller jo nærmest ikke andet«, siger Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation.
Men han erkender samtidig, at masser danskere får medicinen, selv om de ikke har brug for den: »Det er formentlig de fleste. Og mange af dem ville sikkert aldrig blive syge, selv om de undlod at tage medicinen«, siger Michael Dupont til Politiken.
Kilde: Politiken