Kvinder i kø til at blive dildo-tester

En annoncering efter kvindelige dildo-testere affødte så mange ansøgninger, at annoncen efter få timer blev pillet af.

Artiklens øverste billede
Kvinder er vilde med at teste dildoer. Foto: Tine Hvolby

Kondomeriet - en netbutik med erotisk legetøj - søgte kvinder, der ville teste og skrive om dildoer. I løbet af få timer havde så mange meldt sig, at annoncen blev pillet af igen.

Mailboksen til seksualrådgiver Kjersti Antonsen i netbutikken Kondomeriet var ved at bryde sammen på grund af mail fra interesserede kvinder. 32 timer efter annoncen blev sat på, blev den derfor pillet af igen.

Større end ventet

"Det er tydeligt, at det er populært at være med og teste sexlegetøj, men at interessen er så stor, havde ingen af os forventet, fortæller Kjersti Antonsen til OnlineMagasinet.no.

I løbet af det første døgn kom der 750 ansøgninger. Og de blev bare ved med strømme til. Ifølge seksualrådgiveren er omkring 80 pct. af ansøgerne er kvinder.

"Alle ansøgninger bliver vurderet, og vi har besluttet at ansætte flere testere end først planlagt på grund af den store interesse."

Testerne vil cirka hver anden måned få en pakke med posten, og så er det ellers bare i gang med det hårde arbejde.

Kravene til testerne er, at de skal være gode til at skrive og desuden have et godt forhold til deres krop. Men at opgive det nuværende job for at blive dildo-tester på fuld tid er nok ingen god idé. Arbejdet er ikke specielt velbetalt, men i dette tilfælde bærer arbejdet måske lønnen i sig selv?

Kilde: OnlineMagasinet.no

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen