Verdens første kvinde er kureret for HIV

En kvinde er blevet kureret for HIV ved brug af en ny behandlingsmetode. Hun er den tredje person nogensinde og den første kvinde, der bliver kureret.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Thomas Borberg

En kvinde er blevet kureret for hiv med en ny behandlingsmetode.

Det skriver flere internationale medier - herunder The New York Times og NBC News.

Det er blot tredje gang nogensinde, at det lykkes at kurere en hiv-patient, og det er første gang, at det er en kvinde, der bliver helt rask.

Den amerikanske kvinde har leukæmi og fik transplantationen fra en donor, der var immun over for hiv.

Der bliver kun forsøgt at kurere hiv hos personer, der også lider af andre alvorlige sygdomme, der kræver transplantationer, da det medfører større risiko, mens hiv i sig selv ikke er farlig og nemt kan holdes nede med medicin.

Behandlingen af kvinden involverede transplantation af blod fra navlestrengen, og dermed adskiller den sig fra den behandlingsmetode, der kurerede de første to hiv-patienter. I deres behandling blev der brugt stamceller fra voksne til knoglemarvstransplantationer.

Det giver ifølge de amerikanske forskere bag behandlingen håb for, at flere patienter kan blive raske, idet den nye behandlingsform åbner for, at donor og modtager ikke nødvendigvis skal have samme etnicitet, som de skal ved knoglemarvstransplantation af stamceller.

Hiv er et virus, der nedbryder en vigtig del af immunforsvaret. Hvis man har hiv, kan man få diagnosen aids, hvis man bliver ramt af nogle bestemte sygdomme, som kun kan udvikle sig, når ens immunforsvar er svækket.

Ifølge den internationale organisation UnAids, der bekæmper aids, har 36,3 millioner mennesker mistet livet på grund af en aids-relateret sygdom, siden det første tilfælde blev opdaget i starten af 1980’erne. I 2020 levede mere end 37,7 millioner mennesker i verden med hiv, mens 680.000 døde af aids-relateret sygdom. Samme år blev 1,5 millioner mennesker smittet.

Ifølge den danske organisation Aids Fondet lever omkring 6.600 danskere med hiv. De seneste to år er der sket et fald i antallet af personer, der får diagnosen hiv. I 2019 fik 22 danskere konstateret aids - for 21 af dem skete det i forbindelse med, at de også fik konstateret hiv.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.