Syge kan flyve under radaren: Studie bekymrer diabeteslæger

Dansk Endokrinologisk Selskab vil have ekspertgruppe til at forholde sig til nyt studie af diagnosemetode.

Artiklens øverste billede
I 2012 knækkede kurven for antallet af nye diabetespatienter, efter at antallet var steget i årtier herhjemme. Danske forskere kobler det med en ny diagnosemetode, der er praktisk og hurtig, men mindre præcis. Arkivfoto: Hannah Beier/Reuters

Et nyt danske studie viser, at flere tusinde danskere med type 2-diabetes muligvis flyver under radaren hvert år, så deres sygdom ikke opdages og behandles i tide.

Hos Pernille Hermann, der er formand i Dansk Endokrinologisk Selskab og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, giver studiet grund til bekymring.

- Det nye studie fra en dansk gruppe i Aarhus er et meget flot og stort studie, og deres fund vækker bekymring og eftertanke, siger hun.

Hun mener dog ikke, at man kan drage direkte konklusioner om diagnosemetoden på baggrund af studiet.

- Det er et såkaldt økologisk studie, hvor man kigger på en hel befolkning på en gang og kigger på et tidsforløb. I det forløb kan der være sket meget andet end, at vi har ændret diagnosticeringsmetoden.

Hun vil dog bede Dansk Endokrinologisk Selskabs ekspertgruppe om at kigge på studiet.

Endokrinologiske sygdomme er en betegnelse for hormonsygdomme - eksempelvis diabetes.

- Vi har brug for at kigge dybere ind i det og få vores ekspertgrupper inden for diabetes til at kigge på det, snakke med deres udenlandske kolleger og finde ud af, hvordan man skal forholde sig til de nye tal.

I 2012 knækkede kurven for antallet af nye diabetespatienter, efter at antallet var steget i årtier.

Danske forskere har nu fundet en kobling mellem det og en ny diagnosemetode, der er praktisk og hurtig, men mindre præcis.

Ifølge forskerne bag studiet bliver, konservativt anslået, 5000-6000 danske diabetikere hvert år ikke fundet med den nyere test, fordi den fanger færre end tidligere metoder

Diabetesforeningen opfordrer nu lægerne til, at man følger nye mulige diabetespatienter helt tæt.

Eksempelvis ved at bruge den gamle test på personer, der ligger på grænsen til at have diabetes med de nye test.

Pernille Hermann siger, at det lyder som en farbar vej.

- Det kunne være en del af løsningen. At man definerer en slags gråzone, og i den gråzone laver man en ekstra test.

- Det vil jeg bestemt ikke udelukke, siger hun.

Den test, der bruges for at diagnosticere diabetes nu, er anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.