Tusindvis får kræftvaccine med forsinkelse

Det tager lang tid at producere vaccinen, og producenten kan ikke følge med efterspørgslen.

Artiklens øverste billede
Mange danskere risikerer at måtte vente længe, inden de er fuldt vaccineret mod hpv. Arkivfoto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix

Tusindvis af danskere, som selv har betalt for at få en hpv-vaccine, må forvente, at deres vaccinationsprogram kommer til at tage væsentligt længere tid end forventet.

Efterspørgslen efter vaccinen i både Danmark og udlandet er så stor, at vaccinen er udsolgt på apoteker i Danmark, skriver stiften.dk.

Vaccinen ventes først at være tilbage på apotekerne i 2021, og det betyder, at tusindvis af danskere ikke kan færdiggøre behandlingen inden for den anbefalede tidsfrist og derfor skal have yderligere vaccination.

Vaccinen beskytter mod syv typer af hpv, som er ansvarlig for 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft og desuden er ansvarlig for nogle af de mere sjældne kræftformer.

Statens Serum Institut oplyser til stiften.dk, at op mod 20.000 personer de seneste to år selv har betalt for hpv-vaccine, og instituttet vurderer, at der mangler op mod 15.000 vacciner, for at disse personer kan fuldføre deres program, som omfatter to til tre vaccinationer.

Det bekymrer formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns, at mange ikke får den fulde behandling.

For børn under 15 år er to doser normalt nok, men da de skal gives inden for 13 måneder kan mange risikere at skulle have en tredje vaccination. Det samme gælder for personer over 15 år, som skal have to vaccinationer inden for et år.

»Det bedste er at få det fulde program som anbefalet, men man starter aldrig et vaccineringsforløb forfra. De næste vacciner skal gives hurtigst muligt,« siger afdelingslæge ved Statens Serum institut, Peter H. Andersen, som understreger, at personer, der har fået første vaccine allerede er beskyttet til en vis grad.

Vaccinen, der går under navnet Gardasil 9, produceres af MDS, som oplyser, at personer, der falder ind under børnevaccinationsprogrammet ikke bliver berørt. Her er MSD, nemlig forpligtet til at lavere vaccinen, og derfor har producenten lagt vaccine til side hertil.

»Det tager op til fire år fra opstart af produktion til vaccinen når ud til forbrugeren. Man kan ikke bare sætte hastigheden op, selvom vi da ville ønske, man kunne,« oplyser Ulrik Hvam, som er chef for vacciner i MSD Danmark, til Stiften.dk.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.