Vinterbadere skal forbrænde overvægt

Vinterbadning giver velvære, og måske slanker det også. Overvægtige indgår i nyt forsøg.

Artiklens øverste billede
Vinterbadning ved Knebel Bro på Mols. Foto: Gregers Tycho

Vinterbadere fortæller henført om det sus, de oplever, når det kolde vand omslutter kroppen.

Vinterbadning er populært, og måske kan det kolde gys tilmed være en effektiv slankekur.

Som de første i verden skal en gruppe overvægtige danske mænd og kvinder medvirke i et forsøg, der skal vise, om kuldechokket kan øge kroppens energiforbrug.

Bag projektet står Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i København.

Her forklarer ph. d.-studerende Susanna Søberg, at deltagerne skal gøre hende og det øvrige forskerteam klogere på, om vinterbadning kan aktivere kroppens sunde brune fedt.

Det sidder under kravebenet og langs rygraden, og modsat det hvide, som lagrer energi, så forbrænder det brune energi.

- Det brune fedt kan betragtes som en lille fabrik inde i kroppen. Hvis man kan tænde for det, så vil det bruge sukker og fedt fra blodbanen. Dermed vil man begynde at tære på det hvide fedt, siger Susanna Søberg.

Fra slutningen af oktober og de næste fire måneder skal 15 af deltagerne i projektet vinterbade, mens de øvrige 15 udgør kontrolgruppen.

Alle skal de bære et pulsur og føre logbog over deres hverdag, så resultaterne kan sammenlignes.

For deltagerne i badegruppen gælder, at de tre gange om ugen skal lukke sig ind på badeanstalten Helgoland på Amager.

Hver gang skal de hoppe i vandet tre gange, gerne suppleret med ture i saunaen.

Eksistensen af det brune fedt har været kendt siden 1980'erne, men først for nylig er forskere blevet opmærksomme på dets slankepotentiale.

Med et stigende antal overvægtige er håbet, at det kan blive et våben i kampen mod kiloene.

Ikke bare indbyder Danmark med sit klima til vinterbadning. På længere sigt kan det måske blive muligt at aktivere fedtet på en kunstig måde.

- Hvis vi kan finde markørerne i det brune fedt, så vil det måske være muligt at udvikle et lægemiddel til overvægtige, siger Susanna Søberg.

 

Fakta til vinterbadning: Koldt vand aktiverer det brune fedt

Der er forskel på brunt og hvidt fedt. Det brune sætter gang i forbrændingen, mens det hvide lagrer fedt.

Vinterbadning er populært, og måske kan det kolde gys tilmed være en effektiv slankekur.

Som de første i verden skal en gruppe overvægtige danske mænd og kvinder medvirke i et forsøg, der skal vise, om kuldechokket kan øge kroppens energiforbrug.

Læs mere her om brunt fedt og om forsøget:

  • Det brune fedt sidder under kravebenet og langs rygraden. Mængden svarer til en lille håndfuld.
  • Det brune fedt har sit navn fra nogle jernholdige proteiner, der gør det mørkere end det hvide fedt.
  • Det brune fedt forbrænder energi, mens det hvide fedt lagrer energi.
  • Deltagerne i forsøget er overvægtige og over 40 år.
  • Ældre og overvægtige har kun en lille mængde brunt fedt.

Det skal forsøget vise:

  • Om det brune fedt aktiveres, og om mængden eller funktionen øges.
  • Om blodets indhold af sukker mindskes, hvilket nedsætter risikoen for diabetes 2.
  • Om fedtet omkring de indre organer reduceres.
  • Om deltagerne får et mere positivt livssyn.

Kilde: Center for Aktiv Sundhed, Basic Metabolic Research, Novo Nordisk Fonden, Københavns Universitet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.