Annonce
Sundhed

Simpel slankekur er ligeså effektiv som populær fastediæt

Ifølge norske ernæringsforskere er der ikke stor forskel på traditionel måde at tabe sig på og 5:2-diæten.

Personerne blev inddelt i to grupper - en på fastediæten og en kontrolgruppe, som reducerede det daglige indtag af kalorier. 105 personer fuldførte studiet, der varede et år. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Personer, som forsøger at tabe sig ved at faste et par dage om ugen, oplever en mere udtalt form for sultfølelse end personer, som forsøger at smide fedtet gennem en traditionel slankekur.

Det viser en undersøgelse foretaget af norske ernæringsforskere.

Diæter med periodevis faste er blevet populære de seneste år, og forskerne har i en undersøgelse testet effekten af en af dem - den såkaldte 5:2-diæt - sammenlignet med en traditionel slankekur.

5:2-diæten indebærer delvis faste i to af ugens dage, mens man spiser frit de øvrige fem dage.

Klinisk ernæringsfysiolog Tine Sundfør og hendes medarbejdere konkluderer, at både periodevis og kontinuerlig begrænsning af kalorieindtaget har en effekt på vægttab. Der er imidlertid en forskel.

Deltagerne i 5:2-studiet havde oftere en mere markant sultfølelse end kontrolgruppen, som ganske enkelt sørgede for at spise lidt mindre hver dag.

Det er blevet hævdet, at de populære kure med delvis faste skal være mere effektive end traditionelle kure, men den påstand kunne de norske forskere ikke finde bevis på.

112 voksne personer deltog i undersøgelsen. Alle havde for meget af det uønskede fedt omkring maven.

Forsøgspersonerne havde også alle problemer med eksempelvis højt blodtryk, høje insulinværdier eller overvægt. Forstyrrelser som øger risikoen for at udvikle diabetes eller hjertesygdomme.

Personerne blev inddelt i to grupper - en på fastediæten og en kontrolgruppe, som reducerede det daglige indtag af kalorier. 105 personer fuldførte studiet, der varede et år.

Vægtabet var stort set det samme i begge grupper med otte-ni kilo per person. Alle deltagere havde også gunstige forandringer i livvidden, blodtryk og kolesterolniveauet.

Forskerne konkluderer derfor, at begge typer diæter er lige effektive med hensyn til vægttab og risikofaktorerne for hjertesygdomme. Kun sultfølelsen er der forskel på.

/ritzau/NTB

Følg
Jyllands-Posten
Er du syg, hvis du er svært overvægtig?
Mens antallet af overvægtige og svært overvægtige danskere stiger, diskuterer læger løsningen på problemet. Er nøglen til løsningen at anerkende svær overvægt som en kronisk sygdom på linje med sukkersyge og astma?
Drop detox med aktivt kul
I jagten efter sundhed bliver vi bombarderet med en masse råd om det ene og det andet. Noget af det, som de senere år har været i fremmarch som en "mirakelkur", er brugen af aktivt kul til blandt andet detox.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her