Annonce
Sundhed

»Bekymrende stigning«: Allerede fire nye tuberkulosetilfælde i år

Statens Serum Institut har registreret fire nye tilfælde af multi-resistent tuberkulose i år. Det svarer ifølge eksperterne til, hvad vi normalt oplever på to år.

Statens Serum Institut har registreret fire nye tilfælde af multi-resistent tuberkulose i år. Her ses et røntgenbillede af en patient der er diagnosticeret med tuberkulose. Foto: Lefteris Pitarakis, AP

I Danmark plejer man at registrere ca. to tilfælde af den multi-resistente tuberkulosebakterie om året. I løbet af årets første fem måneder har Statens Serum Institut dog allerede observeret fire. Det skriver Statens Serum Institut.

Selvom tallene er små, så er stigningen bekymrende mener forskerne. De multi-resistente tuberkulosebakterier, der er resistente overfor de to vigtigste antibiotika Isoniazid og Rifampicin, er nemlig ikke bare dødsens farlige, de er også meget sværere at behandle end almindelige tuberkulosebakterier.

»Vi har ikke tidligere set fire sammenhængende tilfælde af multi-resistent tuberkulose i Danmark før. De altovervejende enkeltestående tilfælde, vi tidligere har set, har skyldtes, at folk er blevet smittet i udlandet eller har udviklet resistens her i landet, fordi de ikke har fulgt deres behandling systematisk. Men nu har vi inden for et halvt år haft tre sammenhængende tilfælde i Midtjylland samt et fjerde tilfælde tidligere, som hænger sammen.« siger Troels Lillebæk, der er overlæge dr. med. på Statens Serum Instituts afdeling for tuberkulose og mykobakterier.

Ny forskning: Lærebøger om immunforsvaret skal skrives om

Den frygtede sygdom rammer ofte lungerne men kan også sprede sig til en lang række andre organer. Tuberkulosepatienter får tit feber, hoste og blodigt opspyt, som varer i mere end tre uger, og tilstanden er potentielt dødelig. Særligt tuberkuløs meningitis, der primært rammer børn, er en livstruende tilstand.

Tuberkulose er en såkaldt dråbeinfektion og spredes via spyt. Bakterien danner betændelse i kroppen, som kun kan behandles med penicillin. Behandlingen af multi-resistent tuberkulose er kompliceret, kræver mange slags antibiotika og kan tage op til halvandet år. Det koster omkring 100.000 kr. at behandle en almindelig tuberkulosepatient, mens det koster ca. én mio. kroner at behandle patienter der er ramt af multi-resistent tuberkulose.

Gamle vacciner beskytter måske også mod mange andre sygdomme

»Man har derfor en særlig stor interesse i at stoppe spredningen af de multi-resistente bakterier, bl.a. fordi behandlingen er så omfattende og også kan give flere bivirkninger for patienten,« forklarer Troels Lillebæk og tilføjer:

»Når man opdager et nyt tilfælde, er det vigtigt, at man hurtigt forsøger at få lokaliseret smittekilden og leder efter andre, der eventuelt kan være smittet eller syge, så de hurtigt kan komme i behandling.«

I Danmark bliver næsten alle patienter helbredt for sygdommen, og der er heller ikke noget der tyder på at sygdommen bliver livstruende for de fire nye patienter. Men i resten af verden kan man kun helbrede omkring halvdelen af de ca. 500.000 multi-resistent patienter.

Man antager, at knap en tredjedel af jordens befolkning er smittet med de bakterier, der kan fremkalde tuberkulose. Selvom langt de fleste aldrig udvikler sygdommen, så dør mere end én mio. mennesker hvert år af den den farlige lidelse.

Tuberkulose er overalt – også herhjemme

I 2016 fik ca. 300 danskere konstateret tuberkulose, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO var der i 2015 10,4 millioner nye tilfælde af sygdommen på verdensplan, hvilket gør den til en af de største globale sundhedstrusler. Troels Lillebæk slår dog fast, at den senste udvikling ikke umiddelbart truer den danske folkesundhed.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere
Høringssvar om lukning af døgninstitution: »Kære Favrskov Kommune. I må ikke lukke Slottet«​
Favrskov Kommune har offentliggjort samtlige høringssvar til budgetforhandlingerne. Overordnet set er der bred tilfredshed med forslaget på en række områder, men flere gruer ved tanken om den planlagte lukning af daginstitutionen "Slottet". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her