Annonce
Sundhed

Færre ældre bliver vaccineret mod influenza

Der er tale om en »ærgerlig udvikling«, mener brancheforening.

Personer i risikogrupper skal have influenzavaccinen hvert år, da den kun beskytter seks måneder. Foto: Anita Graversen

Sidste vinter oplevede vi herhjemme den værste influenzasæson i fem år. Knap 2.500 personer fik påvist enten influenza type A eller B, mens 122 personer døde af sygdommen inden for 30 dage.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at visse risikogrupper bliver vaccineret mod sygdommen, inden influenza-sæsonen begynder i det sene efterår. Der er bl.a. tale om overvægtige, gravide og ældre over 65 år.

Risikogrupper
  • Ældre over 65 år
  • Førtidspensionister
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Overvægtige (BMI over 40)
  • Personer med kroniske sygdomme: Kroniske lungesygdomme (fx KOL eller astma), hjerte-kar-sygdomme (undtagen forhøjet blodtryk), diabetes 1 og 2 (sukkersyge), nedsat immunforsvar samt kronisk lever- og nyresvigt
Kilde: Sikkervaccination.dk

En ny opgørelse viser dog, at Danmark sakker agterud i influenzavaccinering af flere af risikogrupperne. Særligt i gruppen af ældre over 65 er der færre i dag end tidligere, der lader sig vaccinere mod sygdommen.

Nu kan man teste for alle virusser i verden på én gang

Og det er en »ærgerlig udvikling«, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, der repræsenterer danske lægemiddelvirksomheder, som bl.a. forsker i, udvikler og producerer lægemidler.

»Vacciner er effektiv forebyggelse, men det kræver information til borgerne, og at tilgængeligheden til vaccinationer er høj,« udtaler Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, i en pressemeddelelse.

I Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har man opstillet et mål om, at 75 pct. af risikogrupper skal vaccineres mod influenza. Det mål er Danmark dog langt fra at nå.

Eksempelvis er andelen af ældre over 65 år, som i sæsonen 2017-18 lod sig vaccinere faldet til 44 pct., mens der i forrige sæson 2016-17 var 47 pct. i den risikogruppe, som blev vaccineret mod virussygdommen.

»Det er ikke godt, når der opstår et fald i dækningen af en risikogruppe. Derfor er der brug for at sikre, at vacciner er let tilgængelige blandt borgerne. Jo oftere borgerne støder på muligheden, jo lettere er det for dem at vælge vaccinationer til,« udtaler Ida Sofie Jensen og fortsætter:

»Derudover er der brug for mere synlighed og fokus på information fra både myndigheders og lægers side, så risikogrupperne er klar over, at de har en mulighed for at forebygge influenza år for år.«

Også i risikogruppen bestående af førtidspensionister har der været et fald i antallet af personer, der tog imod influenzavacciner.

Fra sæsonen 2015-16 til 2016-17 faldt antallet af vaccinationer til førtidspensionister således med 9,2 procentpoint.

Dog viser den nye opgørelse, at flere af personerne i risikogrupperne kronisk syge samt gravide i sidste sæson lod sig vaccinere end tidligere sæsoner.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her