Annonce
Sundhed

Nu kan man teste for alle virusser i verden på én gang

To danskere har brugt de seneste otte år på at udvikle den nye teknik.

SSI har siden 1964 været det danske sundhedsvæsens centrale laboratorium. Foto: Tobias Nicolai

En lille aflang glasplade, som umiddelbart ikke syner af meget, er det seneste påfund fra Statens Serum Institut (SSI).

Seniorforsker Maiken Worsøe Rosenstierne og overlæge Anders Fomsgaard fra instituttet har brugt de seneste otte år på at udvikle en særlig teknik, som glaspladen er et resultat af.

De mange "fangearme" sidder på et lille område på 1 x 1 cm på glaspladen. Foto: Statens Serum Institut

På pladen sidder der 180.000 "dna-fangearme", som er skjult for det blotte øje, men som er i stand til at "fange" alle kendte typer virus i verden fra mennesker såvel som dyr og insekter.

Det oplyser SSI fredag.

Virus lever længe: Rengør hjemmet under influenza

Det er Maiken Worsøe Rosenstierne, som personligt har designet hver eneste af de tusindvis af "fangearme", der alle består af dele af de forskellige virussers dna.

»Det er meget vigtigt for overvågningen og forebyggelsen, at man hurtigt kan finde ud af, hvilken virus, en person eller et dyr lider af,« forklarer seniorforskeren til SSI's hjemmeside og fortsætter:

»Men mange virusser har de samme eller slet ingen symptomer, hvilket gør dem svære at genkende fra andre sygdomme. Man kan også have mere end én virus, og det kan være svært at gætte. Her kan testen være en stor hjælp. Det gælder ikke mindst i mere komplicerede sager.«

Ny forskning: Lærebøger om immunforsvaret skal skrives om

Den nye teknik er kendt under navnet "micro-array" og tilbydes allerede til de danske hospitaler.

I fremtiden vil man også prøve teknikken af i et EU-projekt, hvor de danske forskere skal samarbejde med forskere fra Storbritannien, Spanien og Polen.

Målet er at finde ud af, om "micro-array"-teknikken også kan bruges i overvågning af dyr.

»Hvis en solsort for eksempel falder død om i Frankrig, så sender de en prøve til os, for at finde ud af, hvorfor den døde. Vi kan så give dem et svar efter bare halvanden dag, så de hurtigt ved, om det drejer sig om en fugleinfluenza, som kan smitte mennesker, eller en virus, der ikke er farlig for mennesker,« udtaler Maiken Worsøe Rosenstierne til hjemmesiden.

Også Italien, Tjekkiet, Ungarn og Frankrig vil deltage i det tværnationale EU-projekt.

Disse lande vil dog ikke selv foretage analyserne som de fire resterende lande, men i stedet sende prøverne videre til SSI.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere
Høringssvar om lukning af døgninstitution: »Kære Favrskov Kommune. I må ikke lukke Slottet«​
Favrskov Kommune har offentliggjort samtlige høringssvar til budgetforhandlingerne. Overordnet set er der bred tilfredshed med forslaget på en række områder, men flere gruer ved tanken om den planlagte lukning af daginstitutionen "Slottet". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her