Annonce
Sundhed

Pollenallergikere skal forberede sig på forårets birkeplage

Trods kulde i marts og februar starter birkepollensæsonen til normal tid. Lune grader har hjulpet på vej.

Astma-Allergi Danmark har målt pollental for birk til at være 138 i København og 162 i Viborg. Arkivfoto: Søren Schnoor

I den kommende tid må danskere, der er allergiske overfor birkepollen, forberede sig på, at næsen kan løbe, og øjnene kan klø.

For der er birkepollen i luften, og det er blevet opfanget af Astma-Allergi Danmarks pollenfælder. De har målt pollental for birk til at være 138 i København og 162 i Viborg.

Det oplyser Astma-Allergi Danmark.

Fortsætter forårsvarmen, kan vi forvente høje niveauer af birkepollen, vurderer biolog og leder af pollentællingerne, Karen Rasmussen.

- Nu er sæsonen for birkepollen skudt i gang, og vi har allerede fået rigtig høje pollental blandt andet på grund af det næsten sommeragtige vejr, vi har lige nu med høj sol og lidt vind.

- Det er noget, der får pollentallene til at stige lynhurtigt i takt med, at træerne springer ud, siger hun.

Høje pollental kan også hjælpes på vej af en sydlig vindretning, der spreder udenlandske birkepollen over Danmark, påpeger Rasmussen.

Når pollentallet for birk er over 100, vurderes det som højt. Det er fordi, at alle med allergi over for birkepollen får symptomer, når tallet er over 100.

Men næsten hvert år måler Astma-Allergi Danmark pollental over 1000 for birk i København.

På trods af det kolde vejr i februar og marts, sætter birkepollensæsonen ind til normal tid.

Birketræerne har en forholdsvis kort sæson på tre til fire uger, som typisk topper med meget høje pollental omkring starten af maj.

- Men der findes forskellige fifs for at undgå pollen, lyder det fra Karen Rasmussen.

Hun anbefaler blandt andet, at allergikere bruger solbriller eller cykelbriller, når de cykler for at barrikadere sig mod pollen.

Derudover kan det også hjælpe at skylle hår og ansigt inden sengetid, og udelukkende lufte ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er mindst pollen i luften.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her