Styrelse holder fast i grænser for alkohol trods ny viden

Nyt internationalt studie om alkohol får ikke de danske sundhedsmyndigheder til at ændre anbefalinger.

Artiklens øverste billede
I Danmark er retningslinjerne fra myndighederne netop syv genstande om ugen for kvinder. For mændene ligger retningslinjen på 14 genstande om ugen. Foto: Petr David Josek/AP

Et stort internationalt studie om indtagelse af alkohol fraråder voksne at drikke mere end syv genstande om ugen.

Drikker man mere, risikerer man at dø tidligere end ellers, fastslår studiet, som offentliggøres i tidsskriftet The Lancet.

Men studiets konklusion giver ikke Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre de nuværende retningslinjer.

Det siger sektionsleder for forebyggelse Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen.

- Det er ikke et enkelt studie, der gør, at vi kaster det hele op i luften endnu, siger han.

I Danmark er retningslinjerne fra myndighederne netop syv genstande om ugen for kvinder. For mændene ligger retningslinjen på 14 genstande om ugen.

Men studiet peger på, at der allerede efter genstand nummer otte er en forøget risiko for at dø tidligere.

Alligevel får det ikke Sundhedsstyrelsen til at ændre retningslinjer og sætte grænsen på syv genstande om ugen for begge køn.

Studiet tager nemlig ikke højde for forskellen mellem kønnene, siger Niels Sandø.

- Der er mange studier, der peger på, at kvinder er mere sårbare for udvikling af afhængighed, og at alkoholrelaterede skader stiger hurtigere for kvinder end mænd.

- Derfor er der en øget risiko ved alkoholindtag for kvinder end for mænd, siger Niels Sandø.

Studiet tager ifølge sektionslederen heller ikke højde for drikkemønster - altså om alkoholen indtages jævnt over ugen eller på én gang.

Mange danskere har en opfattelse af, at alkohol omvendt også kan have en gavnlig effekt på helbredet. Er det en opfattelse, Sundhedsstyrelsen deler?

- Det er meget omdiskuteret. Vores udmelding er, at man ikke skal drikke alkohol for sin sundheds skyld.

- Der er mange risici ved at drikke alkohol, eksempelvis at det kan fremkalde kræft. Så man skal ikke drikke alkohol for at styrke sin sundhed, siger Niels Sandø.

Det er otte år siden, Sundhedsstyrelsen sidst lavede om på anbefalingerne om alkohol.

Dengang blev grænsen sænket fra 21 genstande til 14 genstande om ugen for mænd. For kvinders vedkommende blev grænsen sænket fra 14 til syv genstande.

Studiet bygger på data om næsten 600.000 personer fra 19 lande.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.