Annonce
Sundhed

Tandlæger advarer: Kokain ødelægger tænder og mund

I dag er der betydeligt flere unge, som har prøvet at tage kokain sammenlignet med for 15-20 år siden.

Flere og flere af de personer, der er i tandlægernes stole, har skader på mund og tænder som følge af indtag af kokain. Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Kokain er i de senere år blevet mere og mere udbredt i Danmark - særligt blandt de unge.

Det afhængighedsskabende stof kan få store konsekvenser for bl.a. krop og sind. Også tandsundheden påvirkes negativt hos personer, der tager kokain.

Sådan lyder advarslen fra Tandlægeforeningen på baggrund af en oversigtsartikel i Tandlægebladet skrevet af lektor og ph.d. Anne Marie Lynge Pedersen fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

Færre unge ryger hash i dag end tidligere

Kokain ødelægger nemlig tænder og mund, påpeges det. Stoffet kan bl.a. give syreskader samt få folk til at skære tænder, ligesom det øger risikoen for huller i tænderne.

»Skaderne afhænger af, hvordan man tager kokain. Hvis man smører kokain mellem overlæbe og tandkød, kan tandkødet trække sig tilbage ved fortænderne, så tandhalsene bliver blottet,« lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen, der fortsætter:

»Hvis man sniffer kokain, kan man få kronisk bihulebetændelse. Tager man kokain gennem længere tid, risikerer man, at skillevæggen i næsen nedbrydes – og i visse tilfælde, at der opstår huller i ganen.«

Det er Sundhedsstyrelsens rapport "Narkotikasituationen i Danmark 2017", som har konkluderet, at kokainforbruget i Danmark er voksende. Således er andelen af unge, der har prøvet stoffet, steget markant siden 2000.

Særligt blandt de unge mænd er der betydeligt flere, som har prøvet af tage kokain sammenlignet med for 15-20 år siden.

»I disse dage ser vi meningsdannere bagatellisere, hvad der kan ske, hvis man tager kokain. En kommentator skriver eksempelvis, at man sagtens kan passe sit arbejde, selv om ”man har taget et par streger med vennerne”. Den holdning vil jeg gerne advare kraftigt mod. Kokain er et stof, der er skadeligt for din sundhed – herunder din tandsundhed,« lyder det fra Freddie Sloth-Lisbjerg, der er formand i Tandlægeforeningen.

Ifølge Anne Marie Lynge Pedersen fra Københavns Universitet findes der ingen tal på, hvor mange der får skader på tænder og mund som følge af kokain.

Flere udenlandske rapporter peger dog på, at tandproblemer som et resultat af brug af stoffer forekommer stadigt oftere end tidligere.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her