DHL Stafetten 2020 er aflyst på grund af coronakrisen

Flere end 200.000 personer deltog i DHL stafetten sidste år - men i år kommer coronakrisen i vejen for løbet.

Artiklens øverste billede
Motionsløbet DHL i Fælledparken, København, sidste år. Foto: Andreas Merrald

DHL Stafetten 2020, som skulle være afholdt i august, er aflyst på grund af coronakrisen.

Det oplyser de fem lokale arrangører fra Sparta Atletik og Løb i en fælles pressemeddelelse.

Stafetten afholdes hvert år i fem forskellige danske byer. Sidste år deltog over 200.000 danskere fra over 6000 forskellige virksomheder i løbet.

Siden forbuddet mod større forsamlinger blev forlænget til og med august, har arrangørerne overvejet muligheden for at afholde årets stafet senere på året.

Men nu lyder vurderingen, at det ikke vil være ansvarligt eller forsvarligt at afholde et arrangement i en sådan størrelsesorden i fem forskellige landsdele i et coronaramt Danmark.

- Ligesom de andre arrangører er vi i Aarhus Motion utrolig kede af, at det ikke er muligt at gennemføre DHL Stafetten 2020, siger Carsten Brandt, der er formand for Aarhus Motion.

- Men helbredet for vores frivillige og deltagerne kommer i absolut første række, og vi har selvfølgelig stor respekt og forståelse for beslutningen, som vi bakker 100 procent op om.

Stafettens hovedsponsor, DHL, støtter op om arrangørernes beslutning om at aflyse årets løb.

- Vi er kede af at skuffe de mere end 200.000 mennesker, som deltager ved DHL Stafetten år efter år, siger Susanne Katja Kristensen, Marketing Manager i DHL Express Danmark.

- Men vi håber meget på, at såvel tidligere som nye deltagere vil bakke os op i 2021, hvor DHL Stafetten selvfølgelig vender stærkt tilbage.

Ifølge arrangørerne fra Sparta Atletik og Løb får aflysningen konsekvenser for de mange hjælpeklubber, som hvert år tjener penge på DHL Stafetten ved at stille med frivillige.

- På nuværende tidspunkt er der ingen hjælpepakke, der erstatter den økonomi, vi skaber med vores motionsløb, og som vi nu kommer til at stå og mangle til vores foreningsaktiviteter, siger administrerende direktør Dorte Vibjerg.

Ifølge TV2 Lorry har Sparta Atletik og Løb i København en årlig omsætning på 57 millioner kroner på alle arrangementer - og heraf udgør DHL Stafetten langt over halvdelen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.