Annonce

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Forkæl din slankebakterie og byt kilo ud med ny energi

Når du fodrer en bestemt bakterie i din tarm med dens livretter, opnår du forbløffende sundhedsgevinster. Se, hvad der skete, da et lille hold frivillige tæppebombede deres Akkermansia-bakterie med bær, løg, kål m.m.

Betina Hansen, Louise Skou Olsen og Malene Vibeke Graae tabte tilsammen 16 kilo på de fire uger ved at spise Akkermansia-venlig kost - og fik et velværeboost som bonus. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag.

Granatæble, julesalat, løg, banan, porrer, asparges, appelsiner, blåbær, kål, tranebærsaft ... Umiddelbart lyder det som en næsten helt almindelig indkøbsseddel i januar, men disse madvarer (og mange flere) kan sætte gang i den mest forrygende forvandling inde i dig. Når du er færdig med at tygge på dem og resterne havner i din tarm, vil en særlig bakterie, Akkermansia Muciniphila, kaste sig begejstret over dem. Det kommer du ikke til at fortryde, for slutfacit kan meget vel være, at du smider en række kilo uden at tælle kalorier og bliver sundere.

I sommer skrev jeg en begejstret blog her på jp.dk om Akkermansia-bakterien, der bor i tarmen hos de fleste af os, og efterlyste frivillige forsøgspersoner til et lille journalistisk eksperiment, der gik ud på at spise Akkermansia-venlig mad i fire uger.

Læs min første blog om slankebakterien her:

Jeg fik bunker af frivillige og måtte sortere med hård hånd. Nu er eksperimentet afsluttet, og jeg må ærligt tilstå: Hvis min tro på Akkermansia-bakteriens potentiale var stor før forsøget, så er den blevet gigantisk i mellemtiden!

Den ene af mine forsøgspersoner tabte sig næsten 7 kilo på fire uger. En anden 6,1 kilo, en tredje 5,4 kilo, en fjerde 3,4 kilo og en femte kun 1 kilo, men til gengæld 6 cm om livet. Taljemålene blev typisk 6-7 cm mindre. Men det vigtigste og dejligste var næsten, at mine dedikerede Akkermansia-pionerer næsten samstemmende meldte tilbage, at de mærkede meget energi og overskud end før og havde det bedre i deres egen krop.

Man kan ikke spise levende Akkermansia-bakterier på samme måde, som man kan spise levende mælkesyrebakterier i yoghurt og kefir, men efterhånden har forskerne indkredset en række madvarer og spisemønstre, som får bakterien til at stortrives i vores tarme.

En række af den gode Akkermansia-bakteries livretter. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag

Kostplanen blev skabt i samarbejde med den højeste autoritet, jeg kunne finde på området, nemlig den hollandske forsker Willem M. de Vos, professor i mikrobiologi ved universitetet i Wageningen i Holland og professor i human mikrobiomik og ledende forsker ved universitetet i Helsinki. Han er blandt pionererne inden for forskningen i netop denne bakterie og med til at påvise dens eksistens i 2004. Kostprincipperne kombinerer de madvarer og spisemønstre, som forskerne i særlig grad mener kan styrke bakterien.

Det føles lidt syret sådan at fodre et lille væsen, der bor inde i én, når man er vant til at vælge sin mad ud fra, hvad man bedst selv kan lide. Men lige præcis Akkermansia-bakterien er en meget taknemmelig og generøs logerende, når man serverer dens livretter.

Ganske vist er de fleste videnskabelige forsøg med Akkermansia foretaget på mus. Men da de pågældende madvarer i høj grad er menneskeføde og eksperimentet intet har med forskning at gøre, var det sjovest bare at tæppebombe den lille bakterie med alt det, den – måske – elsker allerhøjest i denne verden.

Der gik ikke mange dage, for forsøgspersonerne meldte begejstret tilbage. Selv om nogle af dem i begyndelsen jamrede lidt over, at de skulle springe morgenmaden over to dage om ugen, fordi Akkermansia elsker arbejdsro og lange sammenhængende perioder, hvor tarmen ikke fyldes med mad. Men noget skete, da de begyndte at spise Akkermansia-venligt og holde igen med nogle af de ting, som bakterien ikke trives med. Fx fedt i større mængder og småsnackeri dagen igennem. Gevinsterne viste sig ikke kun på taljemålet, men også i deres psykiske velbefindende. Energiniveauet strøg i vejret, mens fx træthed og oppustethed klingede af.

Før og efter de fire uger sendte forsøgspersonerne en afføringsprøve til uBiome, et laboratorium i San Francisco, hvor man kan få DNA-sekventeret sine bakterier. Det er en meget avanceret teknik, der afslører, hvad man render rundt med af mikroskopiske kræ i sin tarm – også de såkaldt anaerobe (iltsky) væsner som fx Akkermansia – og det indbyrdes styrkeforhold mellem bakterier, som anses for at være sunde og mindre sunde.

Tranebær er en af de potentielle Akkermansia-livretter, der forskes allermest i. Vil du købe dem friske, så gør det nu, mens de er i sæson, og frys dem evt. Foto: Karen Lyager

Og så ventede vi i spænding! Og vi ventede og ventede og ventede. Laboratoriet arbejder tæt sammen med bl.a. Oxford University, Cambridge, Harvard og Stanford University om store prestigefyldte tarmbakterie-studier, som er eksploderet i omfang og antal inden for de seneste par år. Så måske var der ikke noget at sige til, at resultaterne af mit lille forsøgsholds anstrengelser ikke havde topprioritet, selv om jeg pressede hårdt på og forsøgte at overbevise laboratoriets folk om, hvor vigtigt det var, at vi fik svar på vores prøver NU –  for både min gamle arbejdsplads, Bonnier Publications, og min nye, JP/Politikens Forlag, som begge har del i projektet.

 

Fakta om slankebakterien Akkermansia Muciniphila

  • Bakteriens tilnavn Muciniphila betyder "slimelskende" og det passer godt. Bakterien boltrer sig nemlig i slimhinden på indersiden af tarmene.
  • Akkermansia kan formentlig beskytte mod type 2-diabetes og en stribe andre sygdomme, som opstår som følge af inflammation. Bl.a. fordi den styrker slimhinden på indersiden af tyndtarmen og gør den tykkere, så der ikke trænger skadelige gifte og andre sygdomsfremkaldende stoffer ud i blodbanen og resten af kroppen.
  • Forskning tyder på, at den kan hjælpe én med at tabe sig, uden at man skal tælle kalorier eller veje sin mad.
  • De fleste af os fødes formentlig med Akkermansia. Vi får den også via modermælken. Men hos nogle af os forsvinder den fuldstændig. Fx pga. antibiotika, for meget fed kost eller hvis vi udvikler diabetes, forhøjet blodtryk og andre sygdomme.
  • Forskere håber på at kunne fremstille Akkermansia-tilskud. Dels levende bakterier, dels pasteuriserede, der kan sætte skub i væksten af den nyttige bakterie ned i tarmen.
  • Forskere undersøger pt. Akkermansias potentiale mod autoimmune sygdomme som fx type 1-diabetes og psoriasis.
  • Bakterien blev opdaget i 2004 af en hollandsk PhD-studerende, Muriel Derrien, i Willem M. de Vos' forskergruppe på universitetet i Wageningen.
 

Det værste var dog, at et par af før-testene forsvandt sporløst på laboratoriet, så vi aldrig har modtaget resultaterne. Og det var jo en mindre katastrofe, da vi jo ikke kan rekonstruere dem. Men heldigvis fik vi både før- og efter-resultaterne fra i hvert fald nogle af forsøgspersonerne - og det var spændende læsning.

Alle fik en (formentlig) sundere fordeling mellem to store bakteriestammer: Firmicutes, der trives særlig godt hos overvægtige vesterlændinge og menes at hive alt energi ud af hver enkelt kalorie, så man lettere tager på. Og Bacterioidetes, der typisk er i overtal hos slanke mennesker og naturfolk. Deltagerne fik kort sagt en mindre andel Firmicutes og en større andel Bacteroidetes i deres tarme.

Stort set alle fik en større bakterie-diversitet: Dvs. flere forskellige tarmbakterier, hvilket anses for at være et sundhedstegn. Og alle undtagen én fik flere Akkermansia-bakterier i takt med, at kiloene forsvandt.

Før og efter testen bad vi deltagerne om at vurdere forskellige aspekter af deres velvære på en såkaldt VAS-skala fra 1 til 10, fx hvor oppustede de var, hvor trætte og hvor stressede de følte sig. Næsten alle kurver faldt på smukkeste vis i takt med, at forsøget skred frem.

Her fortæller tre af forsøgspersonerne om deres egne oplevelser med forsøget.

Louise Skou Olsen: Det motiverer mig at have fokus på velvære

Louise Skou Olsen fortsætter med at følge Akkermansia-principperne og har nu tabt 13 kilo. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag.

"I årenes løb har jeg været på flere kure for at tabe mig, men uden synderlig succes. Normalt har jeg det svært med restriktioner i forbindelse med mad. Det ender altid med, at jeg craver det forbudte, og før eller siden slipper viljestyrken op. Men denne gang var det anderledes. Jeg er overbevist om, at det skyldes, at min motivation denne gang har været velvære og sundhed frem for vægttab - og at jeg vidste, at der ligger seriøs forskning bag. Jeg følger lidt med i forskernes spændende opdagelser om tarmsystemet i disse år.

Hurtigt opdagede jeg, at jeg sagtens kan blive mæt af grøntsager og ikke behøver alt det pasta og brød, som jeg plejede at spise i store mængder før. Jeg behøver heller ikke gå og småspise hele tiden. Fordi jeg spiser mig ordentligt mæt til hovedmåltiderne, er jeg ikke plaget af sult.

Der er ingen tvivl om, at jeg fortsætter med at spise tarmbakterievenligt. Siden de fire forsøgsuger har jeg tabt mig yderligere. Så nu har jeg smidt næsten 13 kilo."

Malene Vibeke Graae: Jeg er lettere, gladere og mindre træt

Malene Vibeke Graae var lidt skeptisk før forsøgets start, men blev glædeligt overrasket. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag.

"For mig har forsøget været utrolig godt. Jeg er blevet bestyrket i, at denne livsstil, som med enkelte vigtige undtagelser ligner min gamle, passer godt til mig, og formentlig også til mange andre. Ikke bare har jeg tabt mig, jeg har fået det bedre på flere parametre. Jeg er blevet mere fokuseret og bedre til at holde koncentrationen. Jeg føler mig lettere og gladere, mindre træt om aftenen og har klart fået mere overskud og energi.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve det, da jeg altid har levet sundt, nærmest vegetarisk, også før det blev moderne, og af natur er skeptisk over for nyt. Da jeg altid har opfattet mig selv som totalt rask, regnede jeg med, at den oppustethed, jeg mærkede i løbet af dagen, var helt normal. Lige indtil den forsvandt, og jeg pludselig holdt op med at ligne en spærreballon om aftenen! Fordi jeg pludselig slap for de daglige gener, fik jeg et helt andet syn på, hvad der er normalt. Så hvis jeg kunne redigere mine velvære-karakter fra før-testen, ville jeg vurdere oppustethed og smerter i maven til et tretal i stedet.

Så jeg er solgt til denne livsstil, uden at være fantatisk, for den fungerer bare rigtig godt for mig."

Betina Hansen: Det er nemt, mættende og giver ny energi

Artiskokker var en aha-oplevelse for Betina Hansen. Bl.a. fordi de mætter helt forrygende. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag.

"Akkermansia-mad er dejlig nem mad, og jeg får spist en masse grønt, som jeg måske ikke lige ville få spist ellers. Jeg er fx blevet helt vild med artiskokker! Man bliver ikke så oppustet af denne kost, og jeg får masser af energi af den.
Alt i alt har jeg tabt ca. 7 kilo. Jeg spiser stadig grød om morgenen og laver nogle af de Akkermansia-venlige retter til aften. Jeg kan også finde på kun at spise artiskok til aftensmad med lidt smør og salt. Det mætter mere, end man lige regner med. Og så drikker jeg tranebærsaft hver dag!"

Sådan skulle deltagerne spise:

★ Masser af Akkermansia-venlige livretter.
Se listerne med Akkermansia-bakteriens lokkemad her:
★ Tre mættende hovedmåltider om dagen, men ingen mellemmåltider
★ Ingen morgenmad to gange om ugen, dvs. mindst 18 sammenhængende timers faste
★ Forholdsvis lidt fedt, da Akkermansia ikke trives med fedt. Vigtigst var det at prioritere omega-3 fra fede fisk.
★ Ingen slik og kager og andre søde sager med tilsat sukker
★ Meget lidt gluten (som nogle forskere mener nedbryder tarmslimhinden). Dvs. ingen hvede og rug, men gerne glutenfri havregryn, hirse m.m.

Selv om det lille eksperiment kun var for sjov, bestyrker det min tro på de efterhånden mange forskere, der siger, at vægttab ikke bare handler om at spise færre kalorier, end man forbruger, men at sandheden er langt mere nuanceret.  Bl.a. takket være alle de mikroskopiske kræ nede i vores tarme. Nogle af dem kan hive mere energi ud af vores madvarer, end godt er, mens andre, som Akkermansia, formentlig forholdsvis smertefrit kan hjælpe et vægttab på vej på en mægtig sund og naturlig måde. Og oven i købet belønne os med de vildeste velværegevinster ved siden af.

Mit eksperimentet kan absolut ikke sige noget om, hvad det er, der virker så godt. I princippet indgik der rigtig mange ingredienser i eksperimentet, ligesom i eventyret om Den vidunderlige suppesten. En af dem, der tabte sig lidt over tre kilo, viste sig slet ikke at have Akkermansia i sin tarm, men åbenbart fungerede et eller andet i kosten god for hende alligevel.

Så kom nu, forskere, få nu offentliggjort nogle rigtige, veldesignede videnskabelige studier med store grupper mennesker på Akkermansia-kost. I mellemtiden vil jeg fortsætte med at nyde mine perlende friske glas med usødet tranebærsaft med danskvand i (tak til Karin på Akkermansiaholdet for den gode idé) og alle de andre skønne sager, som både jeg og Akkermansia elsker. Og så vil jeg hygge mig ved tanken om alle de små myldrende bæster inde i mig, som jeg forsøger at få over på min side - med noget så simpelt som lokkemad, der åbenbart er et universalmiddel, uanset om man skal tæmme cirkuselefanter eller en tarmbakterier ...

Du kan læse mere om Akkermansia og få 60 opskrifter på tarmvenlig mad her. Få mere at vide om Akkermansia og sukkertrang her, og kom tættere på alle dit tarmsystems fascinerende beboere her.

Kilder:
Samtaler med professor Willem M. de Vos
Front. Microbiol., 22 September 2017
Gut/British Medical Journal 2017 Dec 21
Nature Medicine
Journal of Functional Foods
Experimental Dermatology 2017 Nov. 11

 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Ole Henriksen: At holde orden er en del af min succes
Karen Lyager
Ole Henriksen er inkarneret ordensmenneske og mener, at orden er en af forudsætningerne for, at det er gået ham så godt i livet. Læs hans forklaring under min ordens-studietur i hver en krog af hans Hollywood-villa.
Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?
Karen Lyager
Så risikerer du at blive næste offer for allergi, diabetes og andre sygdomme, der eksploderer lige nu. Se, hvad du skal spise for at undgå det.
Blog: 9 ting, du skal spise for at få smerter ud af dine led
Karen Lyager
Helt bestemte madvarer kan hjælpe de 1,5 millioner danskere, der plages af gigt eller skader i leddene - og du kan købe dem i i et helt almindeligt supermarked.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Karen Lyager lige nu

Blog: Ole Henriksen: At holde orden er en del af min succes

Karen Lyager
Ole Henriksen er inkarneret ordensmenneske og mener, at orden er en af forudsætningerne for, at det er gået ham så godt i livet. Læs hans forklaring under min ordens-studietur i hver en krog af hans Hollywood-villa.
Forsiden lige nu
Annonce
Profil
Velkommen til min blog, der har som mål at gøre den nyeste sundhedsforskning brugbar og spiselig - bogstavelig talt - også i en travl hverdag.

Har du spørgsmål til mig eller forslag til emner, jeg skal tage op, så send dem endelig til karen.lyager@jppol.dk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her