Hver fjerde unge fyr drikker energidrikke

Stort forbrug af energidrikke hos unge mænd problematiseres yderligere af samme gruppes generelt usunde vaner

Artiklens øverste billede
Undersøgelsen viser, at knap 16 procent af de unge generelt i alderen 16-24 år drak energidrikke hver uge.

Danske fyre i alderen 16-24 år er storforbrugere af energidrikke. De samme storforbrugere lever desuden usundt på andre områder. Det viser folkesundhedsundersøgelserne "Hvordan har du det?" fra Region Midtjylland.

De koffeinholdige energidrikke er populære hos børn og unge i et omfang, der bekymrer sundhedsmyndighederne. Men det er første gang, at der ses nærmere på de unges forbrug.

Undersøgelsen viser, at knap 16 procent af de unge generelt i alderen 16-24 år drak energidrikke hver uge. Det tal var i 2013 steget til 19 procent. Samtidig er forbruget hos de unge mænd steget fra 23,4 procent til 28 procent.

- De unge mænd med det største forbrug har desuden mere risikable sundhedsvaner i øvrigt. De drikker mere og ryger, siger cand.scient.soc., ph.d. Karina Friis fra CFK, Kvalitetsudvikling og Folkesundhed i Region Midtjylland.

Meget sukker

Samtidig er de oftere overvægtige. Energidrikke indeholder meget sukker og øger også risikoen for overvægt.

- Det er desuden bekymrende, at de unge ofte drikker energidrikke i en skidt kombination med alkohol.

- Den opkvikkende effekt, som koffeinen i energidrik har, kan dermed maskere forgiftningen af alkoholen og få personen til at drikke endnu mere alkohol, siger hun.

Energidrik var forbudt i Danmark indtil 2009, hvorefter forbruget hastigt fordobledes fra fire millioner liter i 2010 til ni millioner liter to år senere.

DTU Fødevareinstituttet er sammen med Coop i gang med en ny undersøgelse af forbruget, som offentliggøres til sommer.

- Vores undersøgelse viser ikke, om de, der drikker jævnligt, nu drikker endnu flere energidrikke per gang.

- Det kan også tænkes, at endnu flere børn under 16 år er kommet med om bord. Derfor bliver det interessant at se undersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet, som har set på forbruget hos børn helt ned til 10 års alderen, siger Karina Friis.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.