*

Familie, børn & unge

Mobiler og iPad før sengetid forringer børns søvn

Når børn og unge ser i en skærm, før de skal sove, risikerer de at sove dårligere og blive udmattede i skolen.

Et overforbrug af digitale enheder vil føre til en markant lavere søvnmængde, lavere søvnkvalitet og et højere træthedsniveau i dagtimerne hos børn og unge. Arkivfoto: Thomas Borberg/Polfoto

Dårlig søvn og træthed i skolen.

Børn og unge, der bruger mobile enheder som iPads eller smartphones før sengetid, risikerer en dårligere søvn, end børn og unge der ikke bruger det.

Sådan lyder konklusionen i en rapport om børns søvn, der er offentliggjort af American Medical Association, skriver Politiken.

Rapporten bygger på tyve forskellige videnskabelige undersøgelser, som forskerne har indsamlet og analyseret.

Adhd-symptomer kan måske skyldes søvnforstyrrelser

I alt har 125.198 børn og unge i alderen 10 til 18 deltaget i undersøgelsen, som blev udarbejdet i årene mellem 2011 og 2015.

Et overforbrug af digitale enheder vil føre til en markant lavere søvnmængde, lavere søvnkvalitet og et højere træthedsniveau i dagtimerne hos børn og unge, viser rapporten.

Hjælp at hente: Spis dig til bedre søvn

Resultaterne viser ligeledes, at de børn, som bruger en mobilenhed, før de skal sove, har to til tre gange større risiko for at blive udmattede og trætte i løbet af skoledagen.

Rapporten giver en langt bedre forståelse af, hvor store konsekvenser der kan være ved børn og unges skærmforbrug. Det siger Anne Lindhardt, der er centerchef for Psykiatrisk Center ved Bispebjerg Hospital, til Politiken.

- For lidt nattesøvn for børn kan være meget skadeligt. Det kan gå ud over koncentrationsniveauet i skolen og ultimativt nedsætte deres indlæring, siger hun til avisen.

En lang række digitale redskaber har vundet indpas i hverdagen for flere familier gennem de sidste 10 til 15 år. Fra smartphones til tablets, tv og computere.

Også i skolen fylder de mobile enheder mere og mere. Og det store forbrug af skærme kan hæmme børnenes udvikling, siger Anne Lindhardt til Politiken.

- Hvis man læser konklusionerne, er det mest tankevækkende, hvor tydelig sammenhængen mellem skærmforbrug og søvnmønster er.

- Det forplanter sig samtidig i deres fysik, da deres energiniveau daler, og man derfor ikke får nok motion, ganske enkelt på grund af træthed. Vi ser altså en lang række negative kædevirkninger, siger hun til avisen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Familie, børn & unge lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her