Børnepsykolog: Derfor skal du IKKE belønne dine børn

Det er en dårlig idé at lokke med slik, ekstra skærmtid eller lommepenge for at få børn til at opføre sig på en bestemt måde. Det mener børnepsykolog John Halse.

Artiklens øverste billede
Ifølge børnepsykolog John Halse er det en dårlig idé at lokke med lommepenge.

Det er så nemt. Lige at lokke med lidt ekstra fredagsslik, når dit barn nægter at tage flyverdragten på og gør den i forvejen hektiske morgen endnu mere presset. Eller en halv times længere tid foran iPad’en, hvis ungen får et hysterisk anfald i supermarkedet og nægter at gøre, som du gerne vil.

Men det er en rigtig dårlig idé.

Det mener børnepsykolog John Halse. Han understreger, at der dog ikke er noget galt med at belønne sit barn i form af rosende ord og varme, når barnet gør noget godt.

Problemet opstår, når man lokker med belønning for at få barnet til at opføre sig på en bestemt måde.

»Siger man til barnet: ”Hvis du gør sådan og sådan, så får du lov at være længere oppe, eller så får du en is,” så prøver man bevidst at lokke. Og i nogle situationer kan det være o.k., men bestemt ikke ofte,« siger John Halse til Jyllands-Posten og fortsætter:

»For hvis barnet får et bolsje, hver gang det sidder pænt og spiser sin aftensmad, vil det altid forvente at få et bolsje efterfølgende. Og når du så fjerner bolsjet, tænker barnet, hvorfor skal jeg nu opføre mig pænt, når jeg ikke får en belønning? Det har altså ikke lært, at det at opføre sig pænt i sig selv er godt, fordi det gør forældrene glade.«

På samme måde understreger han, at forældre, der giver deres børn lommepenge ud fra et skema over, hvor meget børnene hjælper til i hjemmet, er galt på den.

»Når man giver lommepenge, skal man gøre op med sig selv, hvorfor man gør det. Er det for at lære børnene at styre deres egen penge, eller er det som en belønning, fordi de giver en hånd med derhjemme?«

Hvis børn får en femmer, hver gang de tømmer opvaskemaskinen, lærer de ifølge John Halse nemlig ikke, at de også skal gøre en indsats for fællesskabet i hjemmet. Tværtimod hjælper de kun til for pengenes skyld.

»Så hjælper de ikke til med de praktiske gøremål, fordi deres mor ser træt ud, og fordi familien ikke kan fungere, uden at alle gør en indsats - også børnene. De lærer ikke, at man som menneske skal gøre nogle ting, selvom det ikke er sjovt, men fordi tingene skal gøres,” siger han og understreger sin pointe.

Nemlig at forældre i højere grad bør lære deres børn, at man i en familie - og i mange andre sammenhænge i samfundet - er afhængig af hinanden og af, at alle hjælper til. Også selvom der ikke falder en belønning af hver gang.

Det er der nemlig flere gavnlige ting ved.

»Forældre gør deres børn en bjørnetjeneste ved at belønne dem for at gøre dit eller dat. Lærer man i stedet børnene at deltage i de ting, der skal laves i hjemmet, fordi man er fælles om det, får de både en praktisk og social kompetence, ligesom de får boostet deres selvværd.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.