*

Familie, børn & unge

Sporjagt i vinternaturen

Ædespor, gnidespor eller afføring – der er masser for både børn og voksne at kigge efter i skovbunden, og sporene fortæller meget om, hvordan dyrene lever, og hvad de har lavet.

Der er masser af spændende spor og efterladenskaber fra dyr at gå på jagt efter i vinternaturen. Foto: Colourbox

Naturen skal bruges – året rundt.

Så kort og kontant er budskabet fra Jes Aagaard, der er naturvejleder i Naturstyrelsen. Han bekræfter uden tøven rigtigheden i det gode gamle ordsprog, at “der findes ikke dårligt vejr, kun forkerte klæ'r”.

»Når man bevæger sig ud i vinternaturen, gælder det selvfølgelig om at være klædt på til lejligheden, ellers bliver der ikke megen fornøjelse ud af det,« siger han.

Til gengæld er fornøjelsen stor, når man kommer ud og ser nogle af de ting, man bare ikke kan se om sommeren.

Kajakken giver kvinder en social naturoplevelse

»Når eksempelvis løvtræerne har smidt deres blade, kan man se fuglenes reder, og når der kommer sne og rimfrost, kan man endda være så heldig at se spor fra nogle af naturens mange dyr,« fortæller naturvejlederen.

Nogle af de spor kan blandt andet være efterladenskaber, og de kan fortælle meget om dyrene og det liv, de lever.

»Man kan jo konkurrere om at gætte på lortens ejermand – der er nemlig stor forskel på dem,« siger Jes Aagaard, der selv har været heldig at falde over rovdyrspor.

»Men jeg ved ikke lige, hvor spændende det var at finde bjørnelort 500 meter fra min lille hytte oppe i Sverige,« konstaterer han tørt.

Den type rovdyr har vi ikke i de danske skove, men alle dyr laver til gengæld lort, og hvert dyr laver lort, der er helt speciel for dyret.

For eksempel laver de fleste planteædere en form for runde lorte. Mens hjortens efterladenskaber ligner små lakridser, er harens rund og grønbrun. For rovdyrene er rævelorten eksempelvis lang, sort og ender i en spids, mens mårens er snoet. Og sådan kunne vi blive ved, men der er heldigvis også andet end dyrelort på programmet i naturen.

Husk hjælpemidler

For Ole Bøgh Vinther, lokalformand i Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland, er efterårs- og vinternaturen nemlig særligt spændende i forhold til trækfugle.

»Silkehalen er vintergæst i hele landet, og selv om den ikke yngler på vores breddegrader, kommer den som regel i store flokke, så den skulle være til at genkende,« siger Ole Bøgh Vinther, der råder til, at man har både kikkert og fuglebog med sig, når man tager af sted, og at man gør sig umage for at give børnene en god oplevelse.

Nu kommer varmen: Sådan overnatter du i det fri i Danmark

»Det er vigtigt, at vi giver naturforståelsen godt videre – at de yngre generationer forstår, at vi skal passe på den, og at det ikke er for sjov, at fugle flyver fra Svalbard til Sydafrika om vinteren,« siger fuglekenderen.

Og det med naturforståelsen er Jes Aagaard helt enig i. Han mener nemlig, at man kan pirke til eksempelvis børnenes nysgerrighed ved at bevæge sig væk fra skovstierne.

»Man skal måske bare lige bag den første række af træer for at finde de forskellige spor, for eksempel fjer eller knogler fra fasanen, som ræven har spist,« siger han.

Jes Aagaard kan ikke udpege et sted i landet, som skulle være mere interessant end et andet, når det gælder vinternaturen.

»Alle danske skove er en fornøjelse at sætte sine ben i, men jeg har alligevel en forkærlighed for de gamle skove som for eksempel Gribskov, der har fået lov til at stå og passe sig selv i rigtig mange år,« slutter han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her