*

Familie, børn & unge

Børns Vilkår: »Perverteret« og »dybt problematisk« at forældre beder om væksthormoner til små børn

Det er vigtigt at acceptere børnene, som de er, uanset om de har udsigt til at blive 1,68 eller 1,88, siger børnelæge.

Væksthormoner er i stigende grad kommet i forældrenes søgelys, hvis sønnen ikke vokser så hurtigt som ønsket. Arkivfoto: Mathias Christensen

Hvad stiller man som forælder op, hvis sønnen ikke har udsigt til at blive særlig høj?

Flere forældre er klar til at sende barnet på en kur bestående af væksthormoner i forhåbningen om at få sat fart på barnets vokseværk.

Børneafdelingerne: Flere forældre beder om væksthormoner til deres sønner

Henvisningstal fra Odense Universitetshospitals børneafdeling og Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion peger på, at der i løbet af de seneste 15 år er kommet tre til fire gange så mange henvendelser fra forældre til små drenge, som er bekymret for sønnens fysiske udvikling.

Drengene, der henvises, er typisk i førskolealderen. Og forældrene bekymrer sig over barnets situation her og nu, men især over, hvor høj - eller lav - deres søn bliver som voksen.

Forældrenes fokus på højden vækker bekymring hos Børns Vilkår.

»Det er dybt problematisk, for det tager udgangspunkt i en problematisering af, at børn er, som de er,« siger Rasmus Kjeldahl, formand for Børns Vilkår.

Rasmus Kjeldahl sammenligner udviklingen med bekymrede forældre med pigers øgede pres på at have det ”perfekte” udseende, og villigheden til at lægge sig under kniven for at få foretaget kosmetiske indgreb på ansigt og bryst. Og ligesom hos pigerne kan presset på drengene medføre et dårligere selvværd, mener han.

»Lige så snart man begynder at problematisere børnenes udseende, giver man så at sige børnene nogle minuspoint på selvværdssiden. Den bedste støtte, forældre kan give børnene, er at lære dem, at vi er superforskellige som mennesker, og at det er meget vigtigt at acceptere sig selv som den, man er. Skønheden kommer inde fra, den kommer ikke fra kosmetiske operationer eller hormontilskud.«

Puberteten kickstartes med hormoner

I marts offentliggjorde det britiske lægetidsskrift British Medical Journal resultaterne af en undersøgelse, der kæder børns højde sammen med socioøkonomisk succes. Jo højere børnene var, desto bedre chancer havde de for succes på en videregående uddannelse.

Men ifølge Rasmus Kjeldahl er det ikke højden i sig selv, der er grundlaget for sønnikes muligheder succes i fremtiden, men at der er fornuftig kost og sundhed i hjemmet.

»Man må se på det der meget bredere. Det er i stedet den samlede pakke, man tager med sig hjemmefra – støtte, sundhed og samtaler med forældre – som er baggrund for succes, ikke højden målt i centimeter,« siger Rasmus Kjeldahl.

Hos Det Etiske Råd, hvor man tidligere har diskuteret optimering af mennesket og designerbørn, tager man omvendt udviklingen med ro. Her mener rådets formand, Gorm Greisen, der samtidig er børnelæge på Rigshospitalet, at den skal opfattes som et udtryk for, at forældrene ønsker det bedste for deres barn.

Det er ikke alarmerende, men bekymrende, at forældre i vid udstrækning har et ønske om, at deres børn skal være perfekte efter deres eget billede. Vi drejer snakken ind på, at det er vigtigt at acceptere børnene, som de er, uanset om de har udsigt til at blive 1,68 eller 1,88
Anders Jørgen Schou overlæge på Odense Universitetshospital

»Jeg synes ikke, man skal mistænkeliggøre forældrene. De ønsker jo det bedste for deres børn. Små piger får piercet ørene, og drengene bliver redt med midterskilling. Men nogen gange har vi også børnene lidt som vores eget projekt,« siger Gorm Greisen.

Den opfattelse deler Rasmus Kjeldahl ikke. Han opfordrer til, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at slå ned på forældre, der ønsker væksthormoner til deres barn, hvor det ikke er nødvendigt.

»Jeg må sige, at det er en lidt perverteret tilgang til, hvad børnene har brug for af forældrene. Jeg vil opfordre sundhedsvæsenet til at spille en aktiv rolle for at sikre, at at vi kun behandler syge mennesker, og at vi ikke er med til at skabe en eller anden syg kultur,« siger han.

På Odense Universitetshospital nikker man genkendende til den stigende efterspørgsel. Anders Jørgen Schou, overlæge på børneafdelingen, tager opfordringen til sig og kalder det vigtigt, at man tager en god snak med forældrene til det barn, der ikke har behov for væksthormoner.

»Det er ikke alarmerende, men bekymrende, at forældre i vid udstrækning har et ønske om, at deres børn skal være perfekte efter deres eget billede. Vi drejer snakken ind på, at det er vigtigt at acceptere børnene, som de er, uanset om de har udsigt til at blive 1,68 eller 1,88,« siger Anders Jørgen Schou.

En måde at berolige nervøse forældre og børn er at give de små nogle rollemodeller og helte fra eksempelvis sportens verden, som de kan relatere til og identificere sig med.

»Lionel Messi kender alle drenge, og han er et godt eksempel på, at man godt kan klare sig og blive til noget, selvom man ikke har højden med sig. De fleste små drenge synes også, at en Formel 1-racer er sej. Hvis de hører, at man ikke kan passe ned i sådan en bil, hvis man er over 1,70, så synes de måske også selv, man er lidt sej. Og det er den rolle, vi prøver at hjælpe forældrene til at tage med sig ud af vores klinik og med hjem,« siger Anders Jørgen Schou.

Læs også om drenge, der i teenageårene får hormoner for at komme til at ligne deres jævnaldrende.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her