Efter mange års adhd-eksplosion: Nu er kurven knækket for børn og unge

De seneste 15 år er antallet af børn og unge med adhd mere end 10-doblet. Men de seneste to år er der for første gang blevet færre børn med recept på adhd-medicin.

Artiklens øverste billede
Ca. 1,5 pct. af alle danske børn og unge er i medicinsk behandling for adhd. I følge professorer er andelen i vores nabolande lidt højere.

Mens antallet af voksne danskere, der får ordineret adhd-medicin, fortsat stiger år for år og er mere end 10-doblet siden år 2000, er kurven nu knækket, når det gælder adhd-medicinerede børn og unge mellem op til 19 år.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, som Jyllands-Posten har trukket via databasen Medstat.

I 2000 fik 1.351 børn og unge adhd-medicin, og antallet steg dramatisk frem til 2012, hvor mere end 18.000 børn og unge tog den receptpligtige medicin. Men de seneste to år er antallet af receptudskrivninger faldet, så der i fjor var 17.727 adhd-børn med recept på ritalin eller lignende adhd-medicin. Faldet er størst hos børn på 5-9 år.

Ifølge Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet og overlæge på Børnepsykiatrisk Center i Risskov, skyldes faldet en kombination af strammere regler for hvilke læger, der må udskrive adhd-medicin til børn, at der er blevet mere opmærksomhed på medicinens bivirkninger, og at forskning har påvist, at småbørn og børn, der kun har adhd i let grad kan have bedre gavn af andre behandlingsmuligheder så som målrettet pædagogisk støtte.

Han afviser, at den faldende kurve er udtryk for, at man hidtil har sat for mange børn og unge i medicinsk behandling:

»Jeg mener ikke, vi giver eller har givet for meget medicin. Jeg tror, vi har fundet det leje, der er rimeligt. Vi ligger lavt i sammenligning med andre lande, så jeg mener ikke der er tale om overbehandling,« siger Per Hove Thomsen og henviser til at ca. 1,5 pct. af alle danske børn og unge er i behandling med adhd-medicin, mens tallet typisk er 2-2,5 pct. hos vores nabolande.

«Men vi skal selvfølgelig sikre os, at medicinen kun gives til de børn, der har adhd og ikke kun har nogle symptomer på adhd.«

Samme pointe har professor i børne- og ungdomspsykiatri,  Niels Bilenberg, Syddansk Universitet, som også er overlæge i Psykiatrien i Region Syd:

»Det er rigtig, at kurven er steget voldsomt de seneste par årtier og nu er vendt. Det er dog ikke udtryk for, at vi har behandlet for meget. Det skyldes, at vi i perioden stille og roligt er blevet mere opmærksomme på, at der er børn, der har de her vanskeligheder, og at vi kan behandle mange af dem. Og nu har vi fundet et leje,« siger Niels Bilenberg.

Samtidig er vores børnekultur ændret i løbet de 20 år, så flere børn får symptomer på adhd, påpeger han.

»Man kan forestille sig, at det spiller ind, at børns sociale relationer til andre børn og til voksne generelt er blevet færre. Der er mindre socialt kit i børnenes liv i dag end tidligere, og både børn og voksne bruger meget mere tid foran skærmen. Vi ved endnu ikke præcis, hvad det betyder for hjernens udvikling, men det kan have en betydning for adhd-udviklingen,« siger Niels Bilenberg.

For nylig har en såkaldt metaanalyse fra Cochranecentret skabt debat og tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig dokumentation for adhd-medicinens virkning. Forskerne har gennemgået op mod 200  forskellige studier og konkluderer, at studiernes forskningsmæssige kvalitet generelt ikke er god, og at omkring halvdelen af studierne er finansieret af medicinalindustrien.

Alligevel mener de to danske overlæger og professorer i børne- og ungdomspsykiatri ikke, at der er grund til at tvivle på, at adhd-medicin kan hjælpe de børn, der er ramt af adhd i middelsvær eller svær grad.

”Den forskningsgennemgang, som cochranecentret har lavet, nedgraderer noget af den evidens, vi havde for medicinen. Men studierne viser stadig god effekt, og den kliniske erfaring er, at medicinen hjælper børnene ved at øge deres koncentration og mindske deres opmærksomhedsforstyrrelse,” siger Niels Bilenberg.

Men forskningsgennemgangen har ifølge ham øget lægernes opmærksomhed på bl.a. de bivirkninger, som medicinen også kan have, og at informere forældrene til de adhd-ramte børn om dem. De væsentligste bivirkninger er appetitløshed, som kan betyde, at barnet taber sig og måske ikke vokser tilstrækkeligt, ligesom medicinen hos nogle kan give øget puls og blodtryk, der kan belaste hjertet.

”Måske er bivirkningerne blevet underbetonet. Både bivirkninger og virkninger af medicinen skal vi have fokus på at følge og registrere,” siger han.

Heller ikke Per Hove Thomasen er i tvivl om, at adhd-medicinen kan gavne.

”Vores erfaring er, at den hos rigtig mange børn med svær ADHD kan have en dramatisk positiv effekt. Det er en meget effektiv medicin, der øger børnenes evne til at koncentrere sig og dæmper deres uro,” siger han.

Samtidig har langtidsundersøgelser af en række registre vist, at medicinsk adhd-behandling kan nedsætte adhd-ramtes risiko for bl.a. tidlig død, kriminalitet og stofmisbrug.

Man skal dog være opmærksom på, at en del af den positive effekt, man kan påvise ved medicinen, kan skyldes den sideløbende socialpædagogiske indsats, man ofte iværksætter sammen med medicin, påpeger Per Hove Thomsen.

»Medicin er kun en del af den samlede indsats. Det er fortsat vigtigt at lære barnet en anden adfærd og nogle andre strategier, at give dem redskaber til at kunne koncentrere sig bedre og at agere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge, så de ikke bliver udstødte. Vi ser tit, at disse børn er isolerede, fordi de andre børn ikke tør være sammen med dem eller ikke orker,« siger han.

Vil du anbefale forældre til børn med adhd i lettere grad at afprøve medicin?

»Hvis det handler om lettere adhd, bør man afprøve andre strategier først med f.eks. ændret og fastere struktur i familiernes hverdag og evt. pædagogisk og faglig støtte i skolen. Men jeg synes, man skal lade medicinspørgsmålet afgøre af, om barnet er forpint og i sit funktionsniveau er påvirket af adhd-symptomerne. Går det ud over barnets sociale liv, den faglige indlæring, samværet i familien? I så fald ville jeg overveje medicinen,«siger Per Hove Thomsen.

Han er sammen med en række kolleger i færd med at afprøve et forældretræningskoncept til behandling af førskolebørn med adhd. På tre børnepsykiatriske centre har familier fået undervisning og instruktion  nålrettet det enkelte barn, og målet er gennem leg og træningsøvelser at mindske  barnets adhd-symptomer og styrke forældre-barn-relationen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.