Sjove oplevelser på SU

Et budget bestående af Statens Uddannelsesstøtte giver ikke megen plads til store udskejelser. Men der er råd. Jyllands-Posten giver her en række bud på gratis og billige fornøjelser i Danmarks største studiebyer.

Artiklens øverste billede
Distortion er en kæmpe fest, der danser gennem, gaderne på Vesterbro og Nørrebro i København. Det er helt gratis at tage del i løjerne, men ryd op efter dig selv.

Kulturoplevelser

Aarhus
Food Festival er blevet en populær begivenhed og trækker flere og flere besøgende til. På festivalen kan man lære om nordisk mad, få fyldt maven og blive inspireret til nye madvaner. Det hele bliver serveret over tre dage for 150 kroner.

Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus C
Se mere på: www.foodfestival.dk

Aalborg
Kunsthal Nord, som ligger i Nordkraft, er et udstillings- og mødested for dansk og international samtidskunst. Udstillingsprogrammet er sammensat af tematiske udstillinger og præsentationer af 5-6 kunstnere om året. Det er gratis for alle.

Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg
Se mere på: www.kunsthalnord.dk

København
Statens museum for kunst har fået stor succes med sin månedlige fredagsbar SMK Fridays. Klokken 16 slår museet gratis dørene op til de faste udstillinger og til guidede ture, foredrag og performances. I baren kan man købe gin og tonic, fadøl og street food.

Sølvgade 48-50, 1307 København
Se mere på: www.smk.dk

Odense
OFF er navnet på Odenses internationale filmfestival, der fejrer kortfilmsgenren. Entré til visningerne er som regel gratis, men man skal være hurtig til at stille sig i kø. Hvis man ikke får plads, er der open air-biograf på pladsen foran Brandts. Det er også gratis.

Brandts Torv 1, 5000 Odense C
Se mere på: www.filmfestival.dk

Billige møbler og tøj

Aarhus
På Studenterhuset i Aarhus er det studerende, der sælger til studerende, så man kan derfor forvente gode priser, når der er Secondhand Bazar hele året den første lørdag i måneden. Her kan man finde tøj, møbler og andre secondhand treats.

Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C
Se mere på: www.studenterhusaarhus.dk

Aalborg
Bagagerumsmarkedet i parkeringshuset ved Bilka i Aalborg Storcenter er Aalborgs største loppemarked. Fra de parkerede bilers bagagerum og stande sælger private folk deres alskens brugte sager, så mon ikke det er muligt at gøre en god handel.

Hobrovej 452, Skalborg, 9200 Aalborg SV
Se mere på: www.bagagerumsmarkeder.dk

København
På Studenterhuset i København er der hver første søndag i måneden loppemarked. Det er studerende, der står bag standene, og benytter Studenterhuset til at give gamle lopper et nyt hjem. Standene indeholder alt fra kjoler til stole og kogegrej.

Købmagergade 52, 1150 København K
Se mere på: www.studenterhuset.com

Odense
Odenses største loppemarked hedder Odense kunst- og loppemarked og finder sted på Odense Havn i sommerhalvåret. Det er vaskeægte traditionelt loppemarked for hele familien Danmark. Her kan man finde alt mellem himmel og jord.

Odense Havn, 5000 Odense C
Se mere på: www.loppemarked-odense.dk

Billig bespisning

Aarhus
Folkekøkkenet i Trøjborg Beboerhus er Aarhus eneste fast folkekøkken. Hver søndag kan nyde maden fra den vegetariske madklub, der er åben for alle. Klokken 16 begynder madlavningen, og spisningen går i gang omkring klokken 19. Det er gratis.

Tordenskjoldsgade 31, o.g. 8200 Aarhus N
Se mere på: www.trojborg-beboerhus.dk

Aalborg
For 25 kroner kan man hver tirsdag klokken 19 få dejlig vegansk mad i Café Tusindfryds folkekøkken, hvor en række frivillige knokler for at lave et godt måltid. Tilmeldning skal i cafeen, og der er er mad til 50 personer maksimum.

Kattesundet 10, 9000 Aalborg
Se mere på www.1000fryd.dk

København
Masser af god, sund mad til en billig penge. Det er, hvad Madglad, der har et cafeteria og en takeawaybiks på Vesterbro i København. Takeaway koster 70 kr, mens en aftenmenu koster 70 kr. Der er god fornemmelse for råvarerne og smagssammensætninger.

Eskildsgade 13/Oehlenschlægersgade 53, København V
Se mere på: madglad.net

Odense
I Ungdomshusets café i Odense kan man i skoleåret spise lækker vegansk mad hver torsdag fra kl. 18.30. Der er en hyggelig stemning om den veganske buffet. Siden 2008 har man kunne spise sig mæt for bare 20 kr. Der plejer at være 30 og 60 spisende.

Nørregade 60, 5000 Odense C
Se mere på: www.ungdomshusetodense.dk

Musik og koncerter

Aarhus
Musikhuset i Aarhus foyer er der næsten daglig et eller flere gratis koncert. Det er ofte klassisk musik, der fremføres, men der er også arrangementer med rytmisk musik. Man kan med fordel tjekke Musikhusets hjemmeside, hvor der er en kalender over arrangementer.

Thomas Jensens Alle 1, 8000 Aarhus C
Se mere på: www.musikhusetaarhus.dk

Aalborg
Aalborg Symfoniorkester laver jævnligt koncerter, der er specielt målrettet unge og studerende. Men uanset, hvad man måtte have lyst til, så har Aalborg Symfoniorkester altid billige billetter til studerende til kun 50 kr. per koncert ved køb på dagen.

Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg
Se mere på: www.aalborgsymfoni.dk

København
Distortion er en kæmpestor gadefest, men det er også en musikfestival. Fra adskillige scener på Vesterbro og Nørrebro kan man i ugen med den første lørdag i juli opleve alt fra elektronisk musik og rap til metal og dansk top. Medbring dine egne øl og ryd op efter dig selv.

København N og København V
Se mere på: www.cphdistortion.dk

Odense
I Kongens Have i Odense kan man opleve fire gratis koncerter under åben himmel. Torsdagskoncerterne er en tilbagevendende tradition, og hver dato har sin helt egen genre, så der skulle være noget for enhver smag.

Østre Stationsvej 18, 5000 Odense C
Se mere på: www.oplev.odense.dk

Aktive arrangementer

Aarhus
På Aarhus Kommunes undendørs fitnesspladser kan man holde sig i form og samtidig få en masse frisk luft i naturskønne oplevelser, og det er helt gratis. Fitnesspladserne indeholder forskellige redskaber, der bruges alle uanset niveau.

Forskellige adresser, 8000 Aarhus C
Se mere på: www.aarhus.dk

Aalborg
I naturen omkring Aalborg findes en række mountainbikebaner, der varierer i længde og i sværhedsgrad. Der findes fire afmærkede ruter, der er markeret med stolper og mærker. I 2010 blev de alle forbundet af transitruter, så man kan køre flere ruter i træk.

Forskellige adresser, 9000 Aalborg
Se mere på: www.visitaalborg.dk

København
Hovedstaden er fyldt med muligheder for at dyrke motion kvit og frit. I Fælledparken på Østerbro er der i sommerhalvåret opstillet mål, der bruges af de omkringliggende fodboldklubber, men der er altid ledige mål. Der er også basketbaner og fitnesspladser, så tag vennerne med parken.

Øster Allé 2, 2100 København Ø
Se mere på: www.kk.dk

Odense
Den tidligere losseplads Stige Ø er blev for år tilbage omdannet til et rekreativt område, da Odense Kommune besluttede at dække lossepladsen med frisk jord. Her er mountainbikebane, dirtjumpbane, legepladser, bålpladser og sheltere.

Stige Ø, 5000 Odense C
Se mere på: www.odense.dk/stigeoe

Find flere oplevelser

Der findes masser af hjemmesider, hvor man kan finde inspiration til oplevelser i Danmarks studiebyer.

Hvis man vil finde oplevelser i Aalborg og få tips til kultur, natteliv og shopping, så kan man med sikkerhed finde det på
studielivet.visitaalborg.dk

Den fynske hovedstad byder også på masser af oplevelser for studerende. Og man kan med fordel tjekke denne hjemmeside ud:
oplev.odense.dk/topmenu/studiebyen

Byen med den yngste gennemsnitsalder har natuligvis en hel masse tilbud til studerende. Hvis du vil have et hurtigt overblik så kig forbi
www.visitaarhus.dk/aarhus/studieliv-i-aarhus

København er fyldt med mennesker, muligheder og oplevelser. Hold øjne og øre åbne er det bedste råd, men ellers findes der sider som aok.dk, der samler mange oplevelser, men hvis det skal være billigt, så er din hjemmeside
www.billigkbh.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.