Bupl: Forældre med børn i institutioner har ikke råd til vintertøj

38 procent af Bupls pædagoger ser børn, hvis forældre ikke har råd til at købe basale ting til barnet.

Artiklens øverste billede
I dag er der ifølge AE-rådet 64.500 fattige børn i Danmark. Arkivfoto: Per Folkver

I en stor del af landets institutioner er der børn, hvis forældre ikke har råd til at købe de mest basale ting til dem såsom regn- og vintertøj.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse blandt 473 medlemmer af pædagogernes fagforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl). Det skriver Information.

38 procent af de adspurgte pædagoger svarer, at de har børn i institutionen, hvor forældrene ikke har råd til at købe basale ting til barnet.

Det skræmmer Bupl-formand Elisa Rimpler, at flere børn lider afsavn i hverdagen.

- Pædagogerne oplever, at børnene mangler tøj, der passer til årstiden, og sund kost. Det er helt basale ting, som man tænker, alle børn har brug for for at have et godt børneliv og trives.

- Det påvirker børnene rigtig kraftigt, når de i lang tid oplever, at de ikke får de samme ting som andre børn. De oplever, at de er anderledes, og det bliver sværere for dem at få et fælles udgangspunkt, siger hun til Ritzau.

Ifølge Elisa Rimpler forsøger man i flere institutioner at afhjælpe problemet ved at samle brugte flyverdragter sammen og have skiftetøj liggende.

Undersøgelsen kommer, efter at tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en rapport i december viste, at stadig flere danske børn lever i fattigdom. Fra 2016 til 2017 steg antallet med 12.000.

I dag er der ifølge AE-rådet 64.500 fattige børn i Danmark.

Tallene er udregnet efter Danmarks Statistiks grænse for relativ fattigdom.

Bupl og 19 andre organisationer appellerer i et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen om, at Danmarks næste regering gør op med skævhederne på børneområdet.

- Det er et opråb om at give alle et godt børneliv. Vi håber, at politikerne tænker sig om. Det har langsigtede konsekvenser og bliver måske dyrere for samfundet, fordi de børn skal have en ekstra indsats, siger Elisa Rimpler.

Brevet bliver overrakt fredag i forbindelse med en høring i Folketinget om børnefattigdom og integrationsydelsen.

Det blev i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2018 vedtaget, at ydelsen skifter navn til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og sættes ned med 2000 kroner efter tre år.

Socialdemokratiet har annonceret, at de vil afskaffe kontanthjælpsloftet, hvis de får regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg.

Herudover har de også meldt deres modstand mod regeringens sænkelse af integrationsydelsen.

Venstre er ikke vendt tilbage på Informations henvendelse.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.