Annonce
Familie, børn & unge

Let at overse: Stille børn kan føle kaos

Børn kan reagere på usikkerhed og kaos ved at blive urolige og stille. Og det kan let blive overset, hvis de vender opmærksomheden indad.

Det kan være svært at opdage, for de stille børn pådrager sig ikke den samme opmærksomhed, som et barn, der farer rundt, er urolig og skubber. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De sidder og stirrer lidt ud i luften på en stol, og i garderoberummet får de aldrig rigtig taget støvlerne på, før der er en forælder eller en pædagog, der har gjort det for dem.

De stille børn, der vender opmærksomheden indad, gør ikke nogen fortræd. Og det kan være et problem, hvis det er en reaktion på uro og usikkerhed, for så kan det være svært at opdage.

Det fortæller Helle Kjærgård, som er børneneuropsykolog og forfatter til bogen "Den lille kaospilot".

Forældreguide: Tal åbent om ordblindhed

Hun beskriver, at børn som udgangspunkt reagerer på kaos og usikkerhed ved enten at blive urolige - og løbe, skubbe og sparke - eller blive stille.

- Børn er jo personlighedsmæssigt meget forskellige fra starten. Og nogle har det sådan, at når de bliver usikre, så reagerer de ved at lukke ned. De kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er op og ned, siger Helle Kjærgård og fortsætter:

- Men at de sidder stille og er passive betyder ikke, at der er ro i deres hoveder. Der kører tankerne og følelserne lige så meget rundt som hos de børn, der er fysisk urolige.

Men det kan være svært at opdage, for de stille børn pådrager sig ikke den samme opmærksomhed, som et barn, der farer rundt, er urolig og skubber.

- Vi har nemmere ved at overse de stille børn. For de er jo nemme. Der ender det altid bare med, at mor eller en af pædagogerne giver dem støvlerne på, og så går vi ud ad døren, siger Helle Kjærgård og fortsætter:

- Der er ingen, der når at opdage, at lille Marie havde faktisk brug for, at vi kom ned i øjenhøjde og fik kontakt med hende og fik hende givet mod på selv at få taget de støvler på.

Røverhistorier og naturvidenskab: Podcasts til børnene

Grethe Kragh-Müller, lektor på DPU Aarhus Universitet, forklarer, at det er helt normalt, at når børn støder på problemstillinger i omverdenen, reagerer de enten indad eller udad. Og heraf reagerer flest udad, fortæller hun.

- Dem, der reagerer udad, er på nogle måder heldigere stillet, fordi de viser, at det er svært for dem. Så det er lettere at have med at gøre.

- Hvis de bliver stille, skal man være lidt mere på vagt, fordi man måske ikke lægger mærke til det. Og det er lige så vigtigt at få hjulpet barnet, hvis det er stille, som hvis det reagerer udad.

På det seneste har Grethe Kragh-Müller også oplevet en del børn, der reagerer med angst.

Tip til at trappe konflikten med dit barn ned

Hun mener, at det kan skyldes nogle større strukturelle problemer i samfundet.

- Nogle af de betingelser, vi får sat vores børn i, er nok for svære. Der er ikke nok voksne i daginstitutionerne, og derhjemme er der mange forældre, der føler arbejdsrelateret stress, vurderer hun.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her