Annonce
Familie, børn & unge

Yngre piger vil have deres mad adskilt på tallerkenen

Piger i syvårsalderen foretrækker, at sovs, kartofler og kød ikke rører ved hinanden på tallerkenen, mens drenge ikke har særlige præferencer, viser nyt studie.

Resultaterne i aldersgruppen 7-8 år i et nyt studie viste, at pigerne foretrak at få deres mad adskilt på tallerkenen, mens de jævnaldrende drenge ikke havde en speciel præference. Foto: Colourbox

"Sovsen må ikke røre kartoflerne, mor". "Dressingen må ikke røre salaten, far".

Hvis du hører den slags sætninger omkring middagsbordet, så er det måske ikke så underligt.

Et nyt studie fra Future Consumer Lab ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet viser nemlig, at børn foretrækker at få deres mad arrangeret på tallerkenen på en bestemt måde afhængig af deres alder og køn.

I studiet har forskerne præsenteret 100 skolebørn på henholdsvis 7-8 år og 12-14 år for billeder af forskellige retter - eksempelvis frikadeller med gulerødder, kartofler og brun sovs - som er serveret på tre forskellige måder.

Enten var ingredienserne adskilt på tallerkenen, blandet sammen eller delvist blandet sammen, så det for eksempel kun var sovs og kartofler, der rørte ved hinanden.

Få børn til at spise frugt og grønt
  • Mange børn og unge vil gerne have serveret frugt og grønt i mundrette stykker.
  • Læg for eksempel vindruer, appelsin- eller kiwibåde med i madpakken.
  • Stil en skål med cherrytomater, gulerods-, peberfrugt- og agurkestave frit fremme, så børnene nemt kan snuppe det.
Kilde: altomkost.dk

Børnene prioriterede billederne for at vise, hvordan de ville foretrække at spise retterne. Og resultaterne i aldersgruppen 7-8 år viste, at pigerne foretrak at få deres mad adskilt på tallerkenen, mens de jævnaldrende drenge ikke havde en speciel præference.

- Vi kan se, at piger nogle gange har mere faste regler for, hvordan de vil have deres mad serveret, end drengene har. Men vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor der er en kønsforskel, siger Annemarie Olsen, der forsker i børns smagspræferencer og er en af forskerne bag studiet.

Hun forklarer, at nogle børn har en forestilling om, at hvis en madvare, som de ikke kan lide, har rørt ved noget mad, som de godt kan lide, så kan det hele blive uappetitligt.

Simpel metode lokker mere frugt, grønt og bær i børnene

Hvis børn eksempelvis ikke kan lide champignon, så er det ikke sikkert, at de har lyst til at spise en pizza, hvor der tidligere har været champignon på.

- Dermed ikke sagt at man som forælder altid bare skal servere en margherita-pizza til børnene, og så skal alt andet serveres ved siden af, men nogle gange kan det være fint at tænke over. Især hvis man serverer en ret, hvor ingredienserne er ret blandet sammen, siger Annemarie Olsen.

Ser man på de 12-14-årige børn, så foretrækker et flertal, at maden enten bliver blandet sammen eller serveret som et miks af adskilte ingredienser og ingredienser, der er blandet sammen.

- Generelt smager børn mere og mere mad, jo ældre de bliver, og derfor har de ældre børn måske i højere grad vænnet sig til, at kartofler godt kan smage godt med sovs på, siger Annemarie Olsen.

Forældreguide: Se tegnene på børns spiseforstyrrelse

Hun opfordrer generelt forældre til at tænke over, hvordan de anretter maden på børnenes tallerkner. Ved man, at børn eksempelvis ikke kan lide stuvet spinat, så kan det være en god idé at servere det separat.

- Så kan børnene altid selv vælge at mikse ingredienserne mere sammen på tallerkenen, hvis de har lyst til det. Men de kan af gode grunde ikke gøre det modsatte og adskille ingredienser, der allerede er blandet sammen, siger hun.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her