Annonce
Familie, børn & unge

Kæledyr gør børn mere ansvarsfulde og empatiske

En pelsklædt ven i huset kan hjælpe dit barn til at vise omsorg og tage ansvar for andre mennesker.

"Der opstår ofte en meget emotionel følelse mellem barnet og dyret, hvor barnet får lyst til at passe på den nye beboer. Man lærer at skulle tage hensyn til andre end sig selv, og det er en rigtig god egenskab at tage med sig på livets rejse," siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Foto: Colourbox

De er nuttede og pjuskede, men frygteligt tidskrævende. Sådan har mange forældre sikkert tænkt, når ungerne med lidende øjne har spurgt: "Må vi ikke nok få en hund eller kat?"

Kæledyr kræver både tid og tålmodighed, men faktisk kan børn lære vigtige sociale egenskaber, hvis man lader dem vokse op med en Fido eller Felix.

- Børn lærer først og fremmest, hvad det vil sige at drage omsorg for andre end dem selv, når der flytter et kæledyr ind i familien, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

- Der opstår ofte en meget emotionel følelse mellem barnet og dyret, hvor barnet får lyst til at passe på den nye beboer. Man lærer at skulle tage hensyn til andre end sig selv, og det er en rigtig god egenskab at tage med sig på livets rejse, siger hun.

Når familien skal have et kæledyr
  • Overvej, hvor meget tid man har til at passe kæledyret. Husk, det er først og fremmest forældrenes ansvar at sørge for dyret.
  • Begynd med et dyr, som er kontaktsøgende i forhold til sine omgivelser - for eksempel en hund eller en kat.
  • Undgå tidskrævende kæledyr med meget specifikke pasningskrav - for eksempel krybdyr.
Kilde: Rikke Christensen-Lee

Med familieforøgelsen følger samtidig et ansvar for, at kæledyret har det godt, og den daglige dont med at fodre guldfisken eller lufte hunden kan gavne selv små poder.

- Et barn på fire år kan godt forstå, at et kæledyr skal have mad og hjælpe til med det. Senere hen kan de så måske skifte høet i hamsterburet eller gå en tur med hunden, og dermed får de en forståelse af at være forpligtet over for et andet væsen, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Lær dit barn at omgås fremmede hunde

Det bedste kæledyr til lettest at hjælpe ungerne med at lære egenskaber som at vise omsorg og tage ansvar skal ifølge Rikke Christensen-Lee, der er direktør i Dyreværnet, findes på fire ben.

- Det er ikke for ingenting, at hunden bliver kaldt menneskets bedste ven. Den er lille nok til at kunne bo i huset hos sin familie, den er som oftest kontaktsøgende, og så kan man lege med den, snakke med den og trøste sig hos den. Der er få andre kæledyr, der har lige så mange facetter.

Uanset hvilket kæledyr, man vælger, er det dog vigtigt, at man som forældre ikke overdrager hovedansvaret for at passe kæledyret til sit barn, påpeger Rikke Christensen-Lee.

Høflige børn bliver empatiske og sociale

- Hvis man som forældre ikke rigtig har lyst til at have et kæledyr, skal man måske overveje, om det er en god idé at anskaffe sig et dyr, selv om børnene ønsker det. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, at hunden eller katten bliver passet, for børn skal først lære, hvad det vil sige at tage vare på et kæledyr.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Karen Lyager lige nu

Blog: Ole Henriksen: At holde orden er en del af min succes

Karen Lyager
Ole Henriksen er inkarneret ordensmenneske og mener, at orden er en af forudsætningerne for, at det er gået ham så godt i livet. Læs hans forklaring under min ordens-studietur i hver en krog af hans Hollywood-villa.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her