Team Tvilling er helt klar til ironman i København

Sammen med tusindvis af triatleter begiver Team Tvilling sig søndag ud på bakkede landeveje, i et køligt hav og københavnsk byliv. Det er blevet dagen for den længe ventede Ironman.

Artiklens øverste billede
Sidste år spurgte Steen Mondrup sin tvillingebror, Peder, der er spastisk lammet, om han ville med ham d at løbe. Først fik Steen at vide, at han var syg i hovedet. Men derefter sagde Peder ja. Foto: Lars Krabbe.

”Jeg glæder mig!”, udbryder Steen Mondrup igennem telefonen. Han sidder ved et skrivebord i en kælder i en bygning i Lyngby, som en god ven har ladet ham leje som kontor for 500 kr. om måneden.

”Jeg aner jo ikke, hvordan min krop har det efter at have cyklet 180 km. Men jeg glæder mig til at opleve, hvordan kroppen reagerer, når den bliver rigtig træt. Det er ikke mange, der oplever det,” siger han.

Ironman finder sted søndag fra kl. 7 i København, Nordsjælland og på Amager. De første atleter forventes at løbe i mål på Kongens Nytorv omkring kl. 15, imens de sidste kommer ind omkring kl. 23. Steen har i fem år gerne ville gennemføre en Ironman, men hver gang er han blevet forhindret af en skade. Sidste år spurgte han sin bror, Peder, der er spastisk lammet, om han ville med ham.

Først fik Steen at vide, at han var syg i hovedet. Men derefter sagde Peder ja, og siden er de to blevet et kendt syn på landevejene omkring København. De har deltaget i halve og kvarte Ironman og et maraton. Men det har altid været denne Ironman, de har trænet op imod. Og denne gang har Steen undgået skader.

Vildt maraton

Træningen begyndte med det formål at udbrede danskernes viden om og forhold til mennesker med et handicap. Det har forandret sig meget allerede i løbet af det år, hvor tvillingerne har løbet sammen, mener Steen.

Ved det første løb kom en eller to personer hen til Peder, der sad i sin kørestol, og fortalte ham, at det var godt gået. Nogle måneder efter blev budskabet om, at handicappede ligesom alle andre med raske ben og arme kan gennemføre et så anstrengende løb som en Ironman, udbredt. Derfor møder tvillingerne lutter smil fra tilskuere og konkurrenter, og når de bliver overhalet, får de et ”Det er bare så godt gået” med på vejen. Biler dytter og blinker, når de træner på landevejene, og mange flere kommer hen til Peder efter løbet.

Da tvillingerne løb et maraton, var opbakningen fra publikum overvældende.

”Peder har virkelig overrasket mig ved ikke at have sagt nej til noget endnu," siger Steen.

”Det maraton er stadig det vildeste, vi har oplevet med hensyn til opbakningen. Det er derfor også svært at forestille sig, hvis det bliver vildere. Jeg kommer nok til at tage solbriller på, så jeg kan fokusere på vejen. Men vi vil have en fest helt frem til målstregen. For os handler det om bare at nyde det,” siger Steen og tilføjer:

”Vi vidste ikke, hvor mange, der ville høre os. Men måske er der flere, der lytter, end man lige går og tror.”

Peder har overrasket

Grunden til at han sidder i et lejet kælderlokale i Lyngby er, at han efter måneders overvejelser har sagt sit job op. Det var altid blot et job for ham, men det blev han først for alvor opmærksom på, da han begyndte at stable en forening på benene med sin bror.

”For første gang måtte jeg stille en alarm for at huske at gå i seng, når jeg arbejdede på foreningen, så jeg kunne komme op og træne og derefter på arbejde. Jeg har altid været lidt misundelig på de mennesker, der siger, at de har deres drømmejob. Mit drømmejob, tror jeg, er at kunne gøre en forskel for nogle, som ikke selv kan. Og det er at rende rundt sammen med Peder og forhåbentlig inspirere andre mennesker.”

Også Peder har glæde af arbejdet og de mange løb, fordi han bliver udfordret på nogle punkter, som han ikke har været vant til, forklarer Steen.

”Peder har virkelig overrasket mig ved ikke at have sagt nej til noget endnu. Vi skal deltage ved Extreme Mandehørm i oktober, som er et løb, hvor man skal igennem, ild og vand og bjerge og mudder og død og ødelæggelse. Jeg har spurgt ham, om han er klar over, hvor vildt det løb er, og han sagde bare: ”Ja, ja”."

”Det bliver ikke større”

Foreningen har de to brødre arbejdet på i nogle måneder. Via betalende medlemmer og sponsorater vil Steen og Peder Mondrup indkøbe cykler, løbevogne og gummibåde, så personer med handicaps så svære, at de ikke ellers vil kunne gennemføre et løb, alligevel får chancen.

Personerne, der løber, cykler og svømmer med dem, vil ikke nødvendigvis kende dem. På den måde håber Steen og Peder at mindske afstanden imellem mennesker med og uden et handicap.

Senest modtog Foreningen Team Tvilling et honorar af Roskilde Festival på 250.000 kr. Det er en stor hjælp, siger Steen, for alene en enkelt cykel løber op i 25.000 kr.

”Det, jeg glæder mig allermest til ved det her projekt, er at komme til at lave det, jeg gerne vil. Vi kommer til at stå over for hundredvis af personer, der aldrig har prøvet det før. Dem skal vi arbejde sammen med, og det bliver efter mit hoved ikke meget større. At se deres reaktion, når de for første gang i deres liv kommer ud at cykle. Så er jeg ligeglad med, om vi kommer til at mangle penge, for det skal nok gå."

Hilsen fra USA

Historien om Team Tvilling er ikke kun bredt ud i Danmark i løbet af året. Historien er også nået til Massachusetts i USA, hvor den amerikanske pendant Dick og Rick Hoyt bor. Det var dem, der var inspirationen fra Team Tvilling, og det var dem, som Team Tvilling søgte råd hos, da de skulle i gang. Men at Team Hoyt skulle have haft tid til at følge med i det danske tvillingepars bedrifter, havde hverken Steen eller Peder forudset.

Pludselig en dag fik Steen Mondrup et opkald. I den anden ende var en nær ven, som sagde, at han havde en overraskelse. Den lå på Team Tvillings hjemmeside, og på siden opdagede Steen et videoklip fra Team Hoyt.

”Jeg har set den video så mange gange. Man bliver som en lille dreng over at få et high five fra de to. Det er vildt fedt. Jeg ved faktisk næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive det,” siger Steen.

Tiden er den største udfordring

Team Tvillings største udfordring har været tiden. Når man gennemfører en Ironman første gang er det ikke til at forudse, hvad der vil ske. Med på en scooter er Michael, storebror til Steen og Peder, samt en cykelmekaniker fra A H Cykler i København, som også svejsede cyklen sammen.

”Bryder noget sammen, så har vi sørget for, at det i hvert fald ikke er udstyret, vi går ned på. Vores bror er der, til hvis Peder får et krampeanfald, eller hvis jeg besvimer,” forklarer Steen.

”Bryder noget sammen, så har vi sørget for, at det i hvert fald ikke er udstyret, vi går ned på. Vores bror er der, til hvis Peder får et krampeanfald, eller hvis jeg besvimer,” forklarer Steen.

De har regnet sig frem til, at de – hvis vinden ikke er med dem – har en buffer på 2*15 min. i løbet af de 16 timer, de har til at gennemføre løbet.

”Det er ikke decideret uvirkeligt, at det er nu. Jeg er mere bare forbløffet over, at dagen faktisk er kommet efter at have ventet så lang tid. Hele min krop skriger af at komme i gang. Og hvis vi kan kravle over målstregen, så er der ingen undskyldning for ikke at gennemføre.”

Læs hele historien om Team Tvilling i Premium

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.