Kan øjenfarve bestemme sygdomme?
<p>Nye undersøgelser viser, at øjenfarve kan være en indikator for nogle alvorlige hudsygdomme.</p>
Om du har blå eller brune øjne kan få betydning for, hvilke slags sygdomme du kommer til at møde i livet.
Det er i hvert fald, hvad en gruppe forskere fra University of Colorado School of Medicine er kommet frem til, skriver disabled-world.com.
Her har de set på pigmentsygdommen vitiligo, som de mener, at folk med blå øjne er mindre tilbøjelige til at få end folk med brune øjne.
Vitiligo forårsager pigmentfejl typisk i armhuler, ansigt og hænder, men endnu har ingen kunnet fastslå, hvad der forårsager sygdommen, kun at 1-2 pct. af Jordens befolkning lider af den.
3.000 mennesker
Undersøgelsens resultater er baseret på 3.000 amerikanere med vitiligo, som hverken var spansktalende eller havde europæisk afstamning.
Her viste det sig, at de folk som led af vitiligo, der havde 43 pct. af dem brune øjne, mens kun 27 pct. havde blå/grå øjne, samt 30 pct. havde grønne eller nøddebrune øjne.
Set i forhold til at det er mere normalt for amerikanere at have blå/grå øjne, nemlig 52 pct. hvorimod kun 27 pct. af amerikanerne har brune øjne, mens 22 pct. har grønne eller nøddebrune øjne. Så viser forskernes resultat, at det er en væsentlig stor andel med brune øjne, som har vitiligo.
Modsætning
Først og fremmest undersøgte forskerne pigmentsygdommen, men de så også på melanom, på dansk kaldet modermærkekræft, og som er den farligste form for kræft.
Her opdagede forskergruppen, at de som havde vitiligo, derimod blev mindre disponeret for melanom.
Årsagen er, at vitiligo er en autoimmun sygdom, hvilket vil sige, at kroppen angriber sine egne celler, og i vitiligos tilfælde sine egne normale pigmentceller. Her bliver sygdommen så over-aktiv, at den også opsøger og ødelægger de kræftceller, som forårsager modermærkekræft.
Større forståelse
Derimod er folk med vitiligo i høj risiko for at få forskellige andre autoimmune sygdomme, såsom sygdomme i skjoldbruskkirtlen og leddegigt. Også de pårørende, selvom de ikke har sygdommen, har en større risiko for netop de sygdomme.
Rapporten konkluderer, at der er nogle gener, som skubber i retning af disse autoimmune sygdomme, mens det er andre gener og miljø, der bestemmer, hvilke autoimmune sygdomme som opstår samt hvornår.
Dermed leder en større forståelse for vitiligo også til en større forståelse for andre sygdomme.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.
