Overspisning – sådan holder du op

Vi overspiser af tre årsager. Ernæringsekspert har løsningen på, hvordan vi undgår det.

Artiklens øverste billede
Ernæringsekspert Marie Steenberger. Foto: ALT for damerne

Kan du heller ikke holde fingrene fra kagefadet eller holde dig til en portion aftensmad?

Ernæringsekspert Marie Steenberger, der står bag bøger som ”Slank dig let” og ”Spis efter din kvindetype”, mener, at der er tre primære årsager til, at mange af os spiser mere, end vi har brug for – og derfor ikke kan smide de ekstra kilo på sidebenene. Se synderne og få Marie Steenbergers bedste tips til, hvordan du undgår at spise for meget i hverdagen.

1. Du har en lang liste af ”forbudt” mad, som du bruger masser af energi på at holde dig fra. Falder du alligevel i, stopper du ikke, før kvalmegrænsen er nået.

Hvorfor er det skidt? Du kommer nemt til at overspise, hvis du endelig giver dig selv lov til at spise noget, som du ellers har besluttet at holde dig fra.

Hvad skal du gøre? Giv slip på tanken om, at der er en lang række ting, du ikke må spise. Glem idéen om god og dårlig mad og tillad dig selv alt – også det, der står på din liste, at du ikke må spise – men mærk efter, hvornår du har fået nok. Rigtig mange mennesker, der prøver at tabe sig, overspiser ofte i usunde sager og retfærdiggør synderne med, at det er ”det sidste festmåltid”, inden de igen vil følge deres skrappe kur.

Læs også på ALTfordamerne.dk: Spis fedt og få slank mave

2. Du spiser for at undgå at være sulten.

Hvorfor er det skidt? Når du småspiser hele dagen for at undgå at mærke sult, ryger der rigtig mange kalorier ned.

Hvad skal du gøre? Bliv okay med sulten. Mange af dem, der småspiser hele tiden, har en angst for at blive sultne. De er bange for, at hvis de først mærker sulten, kan de ikke stoppe med at spise igen, når de først er gået i gang, og de er derfor bange for at komme til at overspise.

Men det at være sulten er kroppens måde at fortælle dig, at den har brug for energi. Du skal derfor lære dig selv, at det er okay at være sulten, og at det også er okay at spise, når du er sulten. Hvis du er sulten, inden du begynder at spise, kan du også bedre mærke, hvornår du er mæt.

Læs også på ALTfordamerne.dk: Flad mave nu: Bye bye ballonmave

3. Der går mere end fire timer mellem dine måltider, og det, du spiser, består hovedsageligt af frugt eller salat.

Hvorfor er det skidt? Protein- og fiberfattig mad samt lange perioder mellem måltiderne får blodsukkeret til at falde drastisk, og så er det en udfordring at holde sig fra de søde sager.

Hvad skal du gøre? Først og fremmest skal du lægge slankekursmentaliteten langt væk. Mange har en tendens til at tænke, at hvis man springer et måltid over, sparer man kalorier. Og det er også rigtig nok, men det giver bagslag.

Hvis kroppen ikke får de måltider, den er vant til, bliver den forvirret og ved ikke, hvornår det næste måltid kommer. Det får den til at holde på kalorierne og forbrænde mindre. Det er derfor vigtigt, at du spiser fast cirka hver tredje time, og at du supplerer salaten til frokost med protein- og fiberholdig mad, som mætter. Det kan for eksempel være kylling eller groft brød.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.