Nu lurer døden i et nyt hjørne
Glem mæslinger, hiv og aids. Nu det de ikke-smitsomme sygdomme, der slår os ihjel.
Verdens befolkning stuver sig sammen i storbyerne, og det har gjort, at det nu ikke længere er de smitsomme sygdomme, der er de førende dødsårsager på verdensplan.
Nu er det primært de ikke-smitsomme sygdomme, der slår os ihjel, da livet i byerne er hårdt for helbredet, viser nye undersøgelser.
"Vores nye verdensborger nr. syv milliard vil sandsynligvis vokse op i en storby, og det øger risikoen for levevilkårssygdomme som diabetes, kol, kræft og hjertesygdomme," siger ekstern lektor Siri Tellier fra Copenhagen School of Global Health på Københavns Universitet.
En milliard bor i slum
I storbyernes slumkvarterer rammes de fattige af dårlige vand- og hygiejne forhold og den ringe adgang til sundhedsvæsnet, mens de "rige" rammes af levevilkårssygdomme forårsaget af især meget salte, fade fødevarer, rygning. alkohol og manglende motion.
Og over en bred kam gør tilflytningen til byerne, at flere og flere bliver syge og udvikler f.eks. diabetes, og udviklingen sker hurtigt, lyder det.
Ifølge Tiri Teller boede de fleste af verdens mennesker i 2008 på landet, mens hovedparten i dag bor i byerne, hvor befolkningstilvæksten er størst i udviklingslandenes byer.
"Her bor en tredjedel, lidt over en milliard, i storbyernes slum," siger Siri Tellier.
Dårlig sundhed påvirker generationer
Og stigningen i andelen af dødsfald forårsaget af ikke-smitsomme sygdomme forventes at stige, da tilflytternes dårlige sundhed også har konsekvenser for deres børns risiko for levevilkårssygdomme.
"Et stadig større antal studier viser, at sund aldring starter i livmoderen. Hvis børn for eksempel bliver født med for lav fødselsvægt, stiger deres risiko for at udvikle diabetes senere i livet," fortæller Siri Tellier.
Hun understreger dog, at risikoen for at dø af f.eks. mæslinger, diarré-sygdomme eller Hiv samtidigt langsomt forsvinder, da man er blevet bedre til at forebygge smitte med vacciner mod smitsomme sygdomme.
Den samme opmærksomhed bør man også rette mod den nye udvikling, mener hun.
Læs også: År 2030: 522.000.000 har sukkersyge