Derfor bekymrer gravide sig mere

Graviditetstesten er positiv, men alligevel er glæden udsat. For der er jo lige scanningen i uge 12, og derefter kommer den i uge 19.

Og hvorfor begynde at glæde sig, hvis der viser sig at være risiko for mongolisme eller misdannelser?

Graviditet er forbundet med langt flere bekymringer i dag end tidligere. Det vurderer flere læger og jordemødre, som 24timer har talt med.

Siden 2004 er alle danske kvinder blevet tilbudt scanninger for eventuelle handikap hos deres foster – også kaldet fosterdiagnostik – og det har bidraget til at sygeliggøre graviditet og skabe skår i glæden.

På torsdag kommer Det Etiske Råd med en udtalelse om fosterdiagnostik, og næstformand i rådet og praktiserende læge Lotte Hvas mener, at scanningstilbuddet burde have været grundigere debatteret, inden det blev indført.

Gravide i patientrolle

For ulemperne ved at gøre tusindvis af gravide unødigt bekymrede overstiger ifølge hende fordelene ved at kunne opdage de relativt få fostre, der fejler noget.

»Bekymring er en del af menneskelivet, og jeg tror, at alle gravide kvinder kender til bekymringen for, om barnet, hun venter, nu også er sundt og raskt. Men når det er sagt, så oplever jeg, at det er meget anderledes at være gravid i dag, end for bare 10 år siden. Graviditeten er blevet ‘bekymringsgjort’ i kraft af alle de undersøgelser og scanninger, de gravide skal igennem i dag. Mange får en patientrolle, som er helt unødvendig,« mener hun.

Også de praktiserende lægers formand, Michael Dupont, tegner et klart billede af, at det er blevet anderledes bekymringsfyldt at være gravid.

»Tidligere sagde vi læger bare til lykke, og at vi glædede os til at møde den lille nyfødte, og så var den ikke ret meget længere. Nu sætter jeg typisk en lille time af til den første graviditetsundersøgelse, hvor den gravide skal informeres om diverse risikofaktorer og om alle de tilbud om scanninger og andre undersøgelser, der er i løbet af graviditeten. Det tenderer, at man sygeliggør graviditeten, som jo ellers er en helt naturlig tilstand,« siger Michael Dupont.

Større ængstelse

Han mærker tydeligt kvindernes reaktion på de mange oplysninger.

»Jeg oplever, at markant flere ringer og er bekymrede i løbet af graviditeten, end jeg gjorde, før fosterdiagnostik kom på banen.«

I Jordemoderforeningen er formand Lillian Bondo også opmærksom på, at scanningerne ikke kun skaber glæde ved at vise et billede af den lille og give faderen større indblik i graviditeten – større ængstelse er også en afledt effekter.

»Med scanningerne opdager vi alvorlige misdannelser og sparer nogle for personlige lidelser. Men der er en gråzone, som gør, at der hos nogle forældre bliver tændt en angst, som kan vare ved helt ind i barnets første leveår. Den angst må vi hele tiden arbejde på at nedbringe,« siger hun.

På Århus Universitetshospital, Skejby, har overlæge Olav Bjørn Petersen netop været med til at undersøge flere end 600 gravides tilfredshed med scanningstilbuddene.

Høj tilfredshed

På en skala fra 1 til 10 – hvor 1 er mindst tilfreds, og 10 er mest tilfreds – opnåede nakkefoldsscanningen en score på 9,6 og misdannelsesscanningen 9,7.

»Tilfredsheden er generelt meget høj. Min oplevelse er, at vi gør flere glade end falsk bekymrede, så jeg tror på, at scanningerne mindsker ængstelsen. For – som en af de gravide sagde – så ønsker mange viden i stedet for at leve i lykkelig uvidenhed,« siger Olav Bjørn Petersen.

I Sundhedsstyrelsen er der da heller ingen planer om at lave om på det nuværende scanningstilbud til gravide. Ifølge afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen er der ingen dokumentation for, at graviditeter er blevet mere bekymringsfyldte.

»For 10 år siden havde vi mange såkaldte angstgraviditeter, og der var endda en særlig diagnose til dem. Om vi har flere eller færre i dag, synes jeg ikke, man kan svare entydigt på. Det afgørende er, at der ikke tegnes et glansbillede af disse undersøgelser, sådan at der er et reelt valg for den enkelte gravide.«

Kilde: 24timer