Hjælp til at gennemskue de utallige sundhedsråd

Kokke, dygtige madmennesker, læger og fagpersoner har alle et bud på, hvad der er sund kost. Men skal man hive en sundhedsbog ned fra hylden, bare fordi der står en forsker på omslaget?

- Først og fremmest skal man huske, at der er virkelig mange penge i det her. Det er en milliardindustri, og det gør også, at man skal være opmærksom på, om forskere er i gang med at mele deres egen kage, slår ph.d. i videnskabskommunikation og videnskabsjournalist ved Weekendavisen Gunver Lystbæk Vestergård fast.

Hun bakkes op af Steen Stender, adjungeret professor i kostrelateret forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme ved Københavns Universitet. Han understreger, at man skal være kritisk og varsom med at sætte sin lid til enkeltpersoner og i stedet lade ekspertgrupper granske resultater for sig.

- Man skal ikke tro på en enkelt ekspert. Jeg vil endda sige, at du ikke engang skal tro på mig, hvis jeg står alene med en påstand, siger han.

Men forskningen er stadig vigtig. For ingen kender endnu den optimale kost til mennesker. Gjorde man det, kunne al forskning på området indstilles.

Steen Stender kan dog se en tydelig overflod af information, der når ud til forbrugerne, inden nogen har gået det efter i sømmene - eksempelvis et ernæringsråd.

- Der er en jagt på profit, så hvis noget kan sælge bøger, så er der nogle, der er parat til at gøre det, også selv om de bevæger sig ud i noget, der ikke er ordentligt dokumenteret, siger han.

Gunver Lystbæk Vestergård råder til, at man mere lavpraktisk forholder sig kritisk, hvis forsøg har vist resultater på dyr. For mus og mennesker er ikke ens, men der er også andre usikkerheder.

- Hvis et forsøg viser effekt på dyr, så hold øje med antallet. Jeg har set overskrifter baseret på studier med ti bananfluer, siger hun.

Sundhedsvidenskab handler om mennesker, så der er altid mange faktorer at tage højde for. Der vil altid være flere ting, der spiller ind, og hvis de usikkerheder ikke bliver anerkendt, er der risiko for, at resultaterne tillægges en urealistisk stor værdi.

Der er også risiko for det, som Gunver Lystbæk Vestergård kalder "datafiskeri".

- Hvis man måler, om chokolade er sundt ud fra 20 forskellige parametre, så vil et af dem uundgåeligt vise, at chokolade er sundt ved en ren tilfældighed. Den slags fisken efter et interessant resultat er statistisk set ubrugelig, forklarer hun.

I samme boldgade kan man også fremsætte data, så det virker meget mere dramatisk.

- Hvis risikoen for at få en bestemt type kræft fordobles af at spise rødt kød, så hører man efter. Men hvis den fordobling er, at risikoen stiger fra 0,007 procent til 0,014 procent, så er det jo ingenting for det enkelte menneske, siger hun.

De mange forskellige måder at fremsætte forskning på, gør det svært at vide, hvornår der er tale om grundig forskning.

Dog beroliger Steen Stender med, at det går godt i Danmark. Vores kost har gennem de seneste 20 år været medvirkende til, at antallet af hjerte-kar-sygdomme er styrtdykket, og at hjerteproblemer ikke længere er den hyppigste dødsårsag.

Vi nærmer os hjertetallene fra Spanien og Portugal, hvor man spiser middelhavskosten, som videnskaben rent faktisk står inde for.

- Og så har vi jo kostråd i Danmark, som en ekspertgruppe står inde for. De bliver også udfordret og efterprøvet hele tiden, forklarer Steen Stender.

I Danmark spiser vi nemlig både mere mættet fedt, end rådene anbefaler, og vi spiser flere æg end noget andet land i verden - og alligevel går det bedre med hjertesundheden.

Selv kendt videnskab kan og skal altså udfordres. Derfor kan man heller ikke sige noget om langtidseffekten af nyere diæter som palæo, LCHF eller antiinflammatorisk kost. Den kender forskerne af gode grunde først om lang tid.

/ritzau fokus/