Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Overblik: Sådan træner du dit barn i trafikken

Gode råd til, hvordan du klæder dit barn bedst på til at færdes ude i trafikken i forbindelse med skolestart.

/ritzau/

Skolestart er lig med nye trafikanter på vejene. Det har fået Rådet for Sikker Trafik, i samarbejde med TrygFonden og kommunernes skolestartskampagne, til at udarbejde gode råd til, hvordan man lærer sit barn at færdes sikkert ude i trafikken.

Det er især vigtigt at få grundlagt nogle gode vaner hos børnene. Det kræver gentagende træning i barnets daglige rute til og fra skole.

Først skal der vælges en sikker rute. Barnet skal krydse så få veje med så lidt trafik som muligt.

Sørg herefter for, at dit barn husker følgende regler:

  • Stop ved kantstenen.
  • Se dig for til begge sider.
  • Tjek, at bilerne stopper, før du går over for grønt.
  • Læg mobiltelefonen væk, mens du færdes i trafikken.
  • Hvis du cykler, så giv tegn, når du skal dreje eller stoppe.
  • Husk altid cykelhjelm.

Kilder: Rådet for Sikker Trafik