Børn og begravelse: Hvor meget skal børnene inddrages?

Selv om den mest naturlige reaktion er at afskærme sit barn mod sorg, bør du faktisk gøre det modsatte. Børn kan nemlig godt tåle at komme i nærkontakt med døden.

Ifølge Helen Lyng Hansen, der har hjemmesiden Netsundhedsplejerske.dk, skal du huske at konkretisere dine forklaringer og svare på børnenes spørgsmål.

- Det er meget svært for de allermindste børn at forholde sig til døden og til, hvad der foregår, siger Helen Lyng Hansen.

Du bør derfor aldrig komme ud i lange forklaringer om, hvad der er sket og hvorfor. Det skal være kort og ligetil at forstå.

Hvorvidt børn under tre år skal med til begravelsen, er et spørgsmål om, hvem der er gået bort, hvor tæt barnet var på vedkommende, og om forældrene vil kunne tage vare på barnet under begravelsen.

Direktøren i Børn, Unge og Sorg, Preben Engelbrekt, er enig i Helen Lyng Hansens udtalelser. Han mener også, at hvis man vælger at tage et barn under tre år med til begravelsen, er forberedelse noget af det vigtigste.

- Du skal hele tiden forberede dem og fortælle dem, hvad der skal ske. Nogle bliver kede af det, men samler sig igen. Andre bliver ikke kede af det til en begravelse, siger han.

Preben Engelbrekt forklarer, at det også er en god idé at forsikre barnet om, at det er i orden at blive ked af det - eller ikke at blive ked af det.

- Det er en god idé, at der i forbindelse med begravelsen er en voksen eller to omkring barnet. Det skal være én, som barnet er fortrolig med og som kan tage hånd om barnet, fortsætter Preben Engelbrekt med henvisning til, at man også skal respektere, hvis barnets forældre ikke har overskud til at tage vare på børnenes sorg til begravelsen også.

Man skal derudover være opmærksom på, at børn er konkrete i deres tanker helt op til tiårsalderen. Derfor er det også en dårlig idé at bruge beskrivelser som ”vedkommende er gået bort” eller ”sovet ind”, for så vil barnet blot spørge, hvornår vedkommende kommer tilbage eller vågner igen.

Man kan sammenligne døden med et billede, som barnet kender til i forvejen. For eksempel at en blomst visner og dør. Det råder Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk til.

Ifølge hende bør man ikke fortælle mere end højst nødvendigt til barnet, men man skal stadig svare ærligt på spørgsmålene.

- Det er vigtigt, at barnet får svar, uden at det gør barnet unødigt uroligt eller bange for døden, siger hun.

Preben Engelbrekt bruger eksemplet om, at man ikke bør fortælle de små børn, at den afdøde skal brændes, for så kan barnet nemt få nogle associationer, som ikke er særlig positive.

- Nogle børn vil få mareridt af at af vide, at deres familiemedlem skal brændes, siger han.

Så hvis den afdøde skal brændes og derfor bliver kørt væk i rustvognen efter begravelsen, bør man fortælle dem, at den afdøde bliver kørt væk og nu skal i himlen.

- Jeg ved, at nogle forældre gør det, at når de skal nedsætte urnen, så siger de, at urnen er fuld af den afdødes ting. Det kan være en tegning, som barnet har lavet eller et smykke, fortæller Preben Engelbrekt.

- På den ene side siger vi, at man skal være så ærlig som overhovedet mulig, men på nogle områder skal man være varsom, siger han.

Selv om den afdøde ikke skal brændes, er det en god idé at lade barnet lægge et brev eller en tegning ved kisten. Det kan være en god måde at sige farvel på. Det mener Helen Lyng Hansen.

- Selvfølgelig er alle familier forskellige, men man bør altid tale om døden, og børnene bør altid inddrages i døden, siger Preben Engelbrekt.

/ritzau/FOKUS