Forskere: At overvinde brystkræft er ikke kun en fysisk kamp

Efter at have fået fjernet brysterne og gennemgået et behandlingsforløb med kemoterapi, der næsten tog livet af hende, modtog 44-årige Sinnet Thuren Bödewadt i efteråret den længeventede besked om, at hun igen er kræftfri.

Men selvom kræftsygdommen egentlig forsvandt en efterårsdag sidste år, er det først nu - efter fire vellykkede operationer for at genopbygge barmen - at Sinnet Thuren Bödewadt føler, der er sat endeligt punktum for sygdomsforløbet.

»At få lavet bryster har givet mig en god oplevelse af at komme ud af kræftforløbet igen. At det ikke bare er ting, der bliver skåret væk, men at jeg faktisk også kan få noget nyt ud af forløbet,« forklarer hun.

For Sinnet Thuren Bödewadt har brysterne hjulpet hende i forhold til at føle sig »hel« igen.

»Dét, at jeg har valgt at få lavet bryster, og ikke bare har fået dem fjernet, giver mig - mere end jeg havde regnet med - en kropslig fornemmelse af at være en hel kvinde,« fortæller hun og kalder den sidste af de fire operationer - tatoveringen af brystvorter - for et »punktum« i sygdomsforløbet:

»Den sidste operation er prikken over i'et. Det er den, der gør, at jeg kan sige: Okay, nu er jeg færdig i det her forløb. Jeg har ikke brystkræft mere. Jeg er sund og rask. Nu kan jeg bare danse derudaf i bikini, komme ud og bade og gøre alle de ting, som jeg egentlig har savnet et helt år,« siger hun smilende.

Jyllands-Posten var med, da Sinnet Thuren Bödewadt fik tatoveret nye brystvorter. Se indslaget øverst.

At sætte punktum i sygdomsforløbet og igen føle sig som en rask person, er ifølge psykolog og seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning Pernille Envold Bidstrup netop en proces, som mange tidligere kræftpatienter kæmper med.

»Jeg tror, at mange omkring én forventer, at man kommer tilbage til det sted, hvor man var før sygdommen, men de fleste ender et andet sted. At de har været igennem en livstruende sygdom, og nu har den oplevelse i bagagen, betyder, at tingene ikke bliver helt på samme måde, som de var før - også selvom man måske føler sig rask,« siger hun og forklarer, at der inden for de seneste år er kommet langt mere fokus på "mental raskhed" hos tidligere kræftpatienter.

»Før i tiden var fokus kun på overlevelse og på de fysiske symptomer ved kronisk sygdom, men nu er der kommet meget større fokus på, at det også spiller en vigtig rolle, at man kan få et godt liv efter en kræftsygdom,« siger hun.

Udover fysisk genoptræning tilbyder flere og flere sundhedscentre, hvor rehabilitering af kræftpatienter foregår, også kurser med fokus på den mentale og sociale tilbagevenden til en hverdag. Det kan for eksempel være igennem gruppediskussioner, hvor man taler om, hvordan man forholder sig til de forandringer, der er sket, forklarer psykologen.

Ved fysioterapeutklinikken Fysiovejen i Vejen vest for Kolding kan kvinder, der har fået fjernet hele eller dele af brystet under et brystkræftforløb, komme til holdtræning med fokus på de gener, som arvævet efter en brystoperation kan give.

Men selvom motionen ved Fysiovejen er benhård, og der bliver »knoklet«, som fysioterapeut Lykke Isaksson på stedet fortæller, så er det mentale også vigtigt.

»Man har ikke den der "sygerolle", når man er herinde. Man har haft en kræftdiagnose, og når man kommer på sygehuset, så kommer man som kræftpatient. Når du kommer herned, så kommer du som en person, der er nede og træne. Vi har egentlig fokus på motionen, og vi knokler altså på - det er virkelig så sveden hagler - men der er også tid til at tale sammen og udveksle erfaringer,« fortæller Lykke Isaksson og tilføjer:

»Det er jo altid rart at høre, at andre går og har det på samme måde og kæmper med de samme ting som en selv.«

Selvom et par nye bryster kan have stor symbolsk værdi for kvindeligheden og healingsprocessen, som i Sinnet Thuren Bödewadt tilfælde, påpeger seniorforsker Susanne Oksbjerg Dalton ved Center for Kræftforskning, at det for mange tidligere kræftpatienter handler om at vænne sig til en ny virkelighed, hvor alting ikke nødvendigvis er som før, sygdommen ramte.

»Der vil være personer, som aldrig kommer sig fysisk og som simpelthen skal lære at leve på en anden måde end tidligere. Nogle personer vil døje med kronisk hævede arme, stråleblære eller nervesmerter efter kemoterapi resten af livet, og for dem handler en del af den mentale proces om at indse, at det er sådan, det bliver,« siger hun.

Det anslås, at 90 procent af alle brystkræftpatienter får ødelagt deres sexliv. De færreste ønsker at tale om det, men det gør Josina Bergsøe i denne artikel: