Spiseforstyrrelse er ofte årsagen til, at slankekuren mislykkes

Hvis din slankekur altid ender i uhæmmet æderi, så læs her.

Artiklens øverste billede
Hvis du voldæder mad i skjul, og det giver dig ro og fred for en stund, kan det være tegn på en spiseforstyrrelse.

Træningsfysiolog Henrik Duer kan stadig ærgre sig over, at han ikke opdagede det. At én af deltagerne i TV3 programmet "Ekstremt fed" led af en overspisningsforstyrrelse.

Den pågældende tabte 70 kg i løbet af programmet, og alt var godt. Men i løbet af kort tid begyndte personen at tage voldsomt på igen, og i løbet af ingen tid var de tabte kg tilbage på plads.

»Det var enormt synd for vedkommende. I bagklogskabens lys skulle vi have screenet deltagerne bedre. Programmet kunne ikke hjælpe folk med overspisningsforstyrrelse. Der skal andre ting til,« indrømmer Henrik Duer i en ny bog.

Henrik Duer har netop udgivet "Danskernes bedste vægttab", og et helt kapitel i bogen er helliget overspisningsforstyrrelse. En spiseforstyrrelse, der i Danmark endnu ikke er en diagnose, men som i USA kaldes Binge Eating Disorder, BED.

Til sin bog har Henrik Duer udspurgt 5.500 danskere, som forgæves har forsøgt at tabe sig, om, hvilke barrierer, de har mødt. Og her angiver 31 pct., at de mener, at de lider af overspiseforstyrrelse. Og det er sandsynligvis derfor, de gang på gang må opgive at slanke sig. Slankekurens restriktive diæt virker nærmest som en trigger til en god gang overspisning. Derfor nytter det ikke at gå på slankekur, inden de får bugt med deres spiseforstyrrelse, påpeger Henrik Duer.

»Hvis ikke du får fjernet årsagen til din overvægt, får du aldrig et vægttab, der holder. Har du en overspisningsforstyrrelse, skal du først tage hånd om den,« siger han.

Læs interviewet med Henrik Duer i Premium

Selv om der er en klar sammenhæng mellem overspisning og overvægt, så er det langt fra alle overvægtige, som har en spiseforstyrrelse. Men hvis du i det skjulte indtager store mængder mad på relativt kort tid, og det bringer dig i en trancelignende tilstand, hvor du oplever en indre ro og en pause fra negative tanker, kan det være tegn på, at du har en overspisningsforstyrrelse. Og så kan en restriktiv slankekur endog være udløseren for anfald af overspisning, hvilket igen medfører selvhad og skamfølelse.

Ofte kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp, hvis man lider af en overspisningsforstyrrelse, rådgiver Henrik Duer.

Læs også den store guide i Premium med eksperternes råd til en slankestrategi, der virker.

Fakta: Binge Eating Disorder

  • Diagnosen BED kendes fra det amerikanske diagnosesystem.
  • Forekomsten af BED er langt højere sammenlignet med forekomsten af anorexi og bulimi.
  • Op mod 30 % af de overvægtige, der søger behandling for deres overvægt, lider af BED.
  • Forekomsten af binge eating ligger i nogle undersøgelser helt op på 69 % for patienter, der står over for en fedmeoperation.
  • Mange overspisere er mellem 30 og 40 år og har som regel gået flere år med deres problem – ofte uden at vide, at der er tale om en spiseforstyrrelse.
  • Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrelser og selvskade

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.