Der er for mange bekvemmeligheds-nej'er i parforholdet

Sex bør skrives ind i kalenderen ligesom alle andre pligter i hverdagen, mener forfatter til en ny bog om kærlighed og tantra.

Artiklens øverste billede
Anne Sophie Jørgensen underviser i tantra, og hun hører ofte, at der kan gå uger, måneder og halve år uden sex i et forhold. Især hvis der er småbørn.

En kvinde bør ikke afvise sin partner. En mand bør heller ikke sige nej til sin kvinde. Hvis man har valgt hinanden, så har man valgt hinanden med det hele, også hinandens seksualitet.

Den raske opsang kommer fra Anne Sophie Jørgensen, spirituel leder af meditationscenteret Tigerens Rede i Gedved, og forfatter til en ny bog, "Tantrisk kærlighed, berig dit liv med den nye tantra."

»Selvfølgelig kan der en gang imellem komme et ægte og dybtfølt nej. Hvis man for eksempel har 40 i feber. Men der bliver givet for mange bekvemmeligheds-nej’er, dovenskabs-nej’er og straffe-nej’er. "Du har ikke gjort det, som jeg synes, du skal gøre, så du får ingenting af mig". Den slags finder jeg uværdigt. Det er som om, der er for meget respekt for nej’et og for lidt fokus på ja’ets betydning. Det, at man siger ja, er en accept af den anden. Og måske er man ikke specielt oplagt, men det kan man måske blive undervejs,« siger Anne Sophie Jørgensen.

Hun har skrevet sin bog om tantra, så den kan bruges af alle, lige fra singlen på jagt efter kærlighed, stressede småbørnsforældre og det modne par, der har brug for at få pustet til gnisten igen. Hun mener, at  sex generelt bliver underprioriteret som det vigtige område for selvudvikling, den seksuelle kraft er. Og hun finder det paradoksalt, at vores store fokus på sex i det offentlige rum reelt er medvirkende til, at der skrues ned for sex inden for hjemmets fire vægge.

»Netop fordi vi isolerer behovet for sex fra vore øvrige behov og nærmest sætter det op på en piedestal, så bliver det i sidste ende underprioriteret, fordi projektet virker uoverskueligt, når vi først skal have overstået arbejdet, børnene og træningen til den næste maraton,« siger hun.

»Hvis man ønsker, at partneren ikke går andre steder hen, så må man sørge for, at seksualiteten ligestilles med andre behov og alle de andre forventninger, vi med rimelighed kan have til den anden i forholdet. Vi har lovet hinanden at hjælpe hinanden med alt. Også med seksualiteten,« siger hun.

Anne Sophie Jørgensen underviser i tantra, og hun hører ofte, at der kan gå uger, måneder og halve år uden sex i et forhold. Især hvis der er småbørn.

»Så har kvinden en tendens til at føle, at nu har hun gjort alt og præsteret så meget, at nu må det være nok med servicen for i dag.

Og hun er da træt. Dødtræt. Og derfor bør det hele sættes i system. Der må indgås nogle faste aftaler. Det gør ikke så meget at blive afvist, hvis man ved, at man har en aftale på søndag, så klarer man sig nok så længe. Men der hvor det trækker ud og trækker ud og det bliver en dårlig vane, så handler det om bekvemmelighed, dovenskab og en form for straf eller købmandsregnskab. Og det er uværdigt,« siger Anne Sophie Jørgensen.

Lysten i 11 års samliv var afløst af vrede, og det virkede nærmest uoverstigeligt, da de blev foreslået at have sex tre gange om ugen. Læs hvordan parret fik gnisten tilbage igen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.