Angelina Jolie-effekt: Et stigende antal kvinder får fjernet brystet for at undgå kræft

Forskerne er ikke i tvivl.

Den såkaldte Angelina Jolie-effekt er virkelig nok, og den ser ud til at være global og varig.

Siden den populære Oscar-vindende filmstjerne stod frem i maj måned sidste år og fortalte, at hun havde fået fjernet begge bryster for at undgå brystkræft, er der sket en fordobling i antallet af kvinder, som ønsker vished om, hvorvidt de er bærer af det gen, der giver en stærkt forhøjet risiko for brystkræft.

Angelina Jolies mor døde af kræft i æggestokkene, og hendes tante døde af brystkræft.

Da hun fik vished for, at hun også bar BRCA1, en genmutation, som giver en stærkt forhøjet risiko for at udvikle bryst- og ovariekræft, valgte hun at få fjernet begge bryster. Og i et læserbrev i The New York Times opfordrede hun andre kvinder med kræft i familien til at få foretaget en test.

Lige efter interviewet kunne mange klinikker i USA melde om en kraftig forøget tilstrømning af kvinder, som gerne ville testes. Det var forventeligt, mener forskerne. Men nu viser nye studier fra Canada og England, at effekten har været længerevarende.

Den canadiske undersøgelse er foretaget på Odessa Cancer Centre og tager udgangspunkt i antal henvendelser og relevante henvendelser seks måneder før og seks måneder efter Jolies læserbrev. Konklusionen er, at man har haft dobbelt så mange henvisninger og har fundet dobbelt så mange med den frygtede genmutation.

Den engelske undersøgelse er større og består i en opgørelse fra 21 genetiske centre i England og Wales, og den viser, at helt hen i oktober måned sidste år var der en stigning på 100 pct. i antallet af henviste. I januar var der stadig 32 pct. flere testede kvinder end i samme måned året før.

Forskerne, med Dr. Gareth Evens fra Genesis Breast Cancer Prevention i spidsen, kunne også påvise, at det var de rigtige kvinder, der blev undersøgt, altså kvinder med en familiehistorie, som gav grund til bekymring. Så kendiseffekten havde ramt målgruppen og ikke skabt unødvendigt ængstelige kvinder, som stormede hospitalerne.

Undersøgelserne siger ikke noget om, hvorvidt kvinderne efterfølgende vælger operation, men ifølge en dansk opgørelse for nogle år siden gælder det for ca. halvdelen af kvinderne, mens tre ud af fire vælger at få fjernet æggestokkene.

På Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet i København oplevede man også en usædvanlig stor aktivitet i 2013. Her steg antallet af henviste med 52 procent, mens klinikken de øvrige år har oplevet en stigning på ca. 20 pct.

"Jeg skal ikke kunne sige, om stigningen skyldes Angelina Jolies åbenhed omkring sin egen situation," siger professor og klinikchef Anne-Marie Gerdes, der mener, at hun kun har talt med enkelte kvinder, som direkte har refereret til filmstjernen.

På Rigshospitalet har man kontakt med ca. 300 henviste om måneden, men tallet dækker over alle arvelige sygdomme, hvoraf brystkræft dog er langt den hyppigste.

"Omkring 25 pct. af dem, der har flere tilfælde af bryst- og/eller æggestokkræft i familien, får konstateret en mutation i BRCA1 eller BRCA2," oplyser Anne-Marie Gerdes.

Det er typisk de 30-40-årige kvinder, som vælger forebyggende operation. Det er den "farlige" alder, hvor sygdommen ofte bryder ud.

I det danske sygehusvæsen er genetisk rådgivning en vigtig ting i forbindelse med testen. Man kommer ikke bare ind fra gaden med en blodprøve og får resultatet.

"Det kommer bag på mange, at vi starter med at tegne et familiestamtræ, hvor vi kortlægger de tilfælde af kræftsygdomme, man kender til. For vi tester ikke hvem som helst, der bare frygter at få kræft," forklarer klinikchefen, der advarer mod de test, man kan købe over nettet.

"Det kommer bag på nogen, at BRCA1 også medfører en stærkt forhøjet risiko for kræft på æggestokkene. Og ofte er resultatet af testen ikke entydig. Derfor er det vigtigt at få en forståelig forklaring på resultatet, og hvad det kan have af konsekvenser for både én selv og familien."

Det er også vigtigt at tage stilling til, hvad man vil bruge testresultatet til, for det er naturligvis ikke sjovt at få konstateret en forhøjet risiko for brystkræft på op til 80 pct. Men på Rigshospitalet oplever man også helt unge kvinder, som vælger den positive indgang til den viden.

"De beslutter at tage styringen, så at sige, og planlægger at blive mødre i en tidlig alder. Der er forskning, som viser, at det nedsætter risikoen for at få brystkræft, og så når de også at få børn, inden de måske skal have fjernet æggestokkene."

Anne-Marie Gerdes pointerer, at kvinder med risiko for arvelig brystkræft både har tilbud om regelmæssige mammografiscanninger og forebyggende operationer.

"Derfor er det glædeligt, at flere kvinder bliver opmærksomme på muligheden. Specielt med kræftformer, som kan forebygges eller behandles med bedre resultater, når den opdages tidligt."

På Klinisk Genetisk afdeling på Skejby har man hvert år en stigning af henviste på mellem 10 og 20 pct. Sådan var det også sidste år. Afdelingens ledende overlæge Ida Vogel peger på, at situationen i USA og Danmark er forskellig.

"De danske familier er ret velinformerede i forvejen, og der er stor tillid til det offentlige system. Men jeg tror, at Angelina Jolies åbenhed har haft politisk betydning. Der er blevet mere accept omkring vort arbejde," mener hun.