Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Sæddonor spredte sjælden sygdom

Mindst ni børn har arvet en kronisk og potentielt alvorlig sygdom fra samme sæddonor.

Et godt hoved, en god fysik og blå øjne. Sådan lyder ønsket ofte, når barnløse kvinder går i en sædbank og vælger en sædprøve til kunstig befrugtning. Men selv om særlige egenskaber står højt på ønskelisten, aner de ikke, om de samtidig får en alvorlig, arvelig genetisk sygdom med i købet.

Det viser en ny, dansk sag med udløbere til USA, Sverige og Belgien. En ung mand donerede sædprøver til den danske sædbank Nordic Cryobank fra 2004 til 2006, og frem til 2009 købte danske og udenlandske kvinder sædprøverne. Det, sædbanken og manden ikke vidste, var, at manden var bærer af en sjælden og potentielt farlig, arvelig sygdom, Neurofibromatosis type 1 (NF1). Indtil videre er mindst ni af de børn, der er kommet til verden ved hjælp af hans sæd, født med NF1 - en sygdom, som kan medføre alvorlige handicap i form af svulster, knuder, nedsat syn og deforme knogler.

Lone Søgaard-Kristensen er mor til det ene af børnene og har ved at søge på mandens donornummer på internettet fået kontakt til andre mødre, der har fået børn med sæd fra den samme donor. Deres børn lider også af NF1.

Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn med sædbankerne, og her er NF1-sagen ikke enestående. Ifølge afdelingslæge Anne Cathrine Bollerup får man løbende meldinger om sjældne sygdomme, som er givet videre via sæddonation. Styrelsen er nu gået ind i sagen om den NF1-ramte sæddonor og venter svar på en række spørgsmål fra sædbanken Nordic Cryobank, men intet tyder på regelbrud.

Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, lægger op til mere kontrol med sædbankerne og øget screening af donorer, mens rådsmedlem og læge Lotte Hvas er skeptisk:

»Man kan gardere sig mod sygdomme som hiv og leverbetændelse og andre sygdomme generelt, men man kan ikke pålægge sæddonorer, at de skal géntestes for alt muligt. Det vil ikke være rimeligt.«