Folk med hjertesvigt svigtes ofte

Bare et par trappetrin, så peb og hvæsede åndedrættet hos 43-årige Lis Staub fra Vejen. Hun havde svært ved at få luft til at ligge ned og sove, og efter endt arbejdsdag som kantinemedarbejder var der kun en ødelæggende træthed tilbage.

»Jeg har aldrig røget, men levet som passiv ryger, så jeg troede, at jeg måske havde fået astma,« fortæller Lis Staub om begyndelsen på sit sygdomsforløb i efteråret 2007.

Efter mange undersøgelser af lungerne og adskillige behandlingsforsøg med astmamedicin og penicillin ved Lis Staub i dag, at hendes dårligdom skyldes hjertesvigt - en kronisk sygdom, som 55.000 danskere er i behandling for. Og som 150.000 er i fare for at få, vurderer Hjerteforeningen.

»Kom bag på mig«

»Jeg anede ikke, at mine problemer kunne skyldes hjertet. Det kom fuldstændigt bag på mig,« siger hun, der i dag med egne ord lever et godt liv på hjertemedicin med sine to unge døtre og et stort socialt netværk.

Med sin beretning er hun et klassisk eksempel på den manglende viden om hjertesvigt både i befolkningen og hos mange praktiserende læger. Hjerteforeningen har i anledning af den europæiske Hjertesvigtsdag i dag undersøgt danskernes viden, og kun hver 10. kæder åndenød og ekstrem træthed sammen med dårligt og svigtende hjerte.

Høj dødelighed

I det hele taget er der ikke stor viden om sygdommen hjertesvigt, som kan oversættes med dårlig og nedsat pumpefunktion. Hvert tredje dansker tror fejlagtigt, at hjertesvigt er det samme som hjertestop og ved ikke, at der er tale om en kronisk lidelse.

»Men en meget alvorlig lidelse med en høj dødelighed, som ligger på niveau med de værste kræftformer. Derfor er det katastrofalt, at patienterne og mange i det yderste lægeled ved så forholdsvis lidt om hjertesvigt,« siger overlæge Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen.

Akkurat som Lis Staub bliver patienterne vurderet som lungesyge og derfor sendt til et utal af undersøgelser hos lungespecialister.

»Jeg blev jo ved med at gå til læge, fordi jeg fik det værre og værre, så vi var omkring både astma og lungebetændelse,« fortæller hun.

Først da hun blev akut indlagt på Kolding Sygehus med et livstruende højt blodtryk og kom gennem en hjertescanning, fik sygdommen navn og Lis Staub den rette medicinske behandling.

Ifølge Hjerteforeningens formand er det vigtigt for det videre behandlingsforløb at komme tidligt i behandling.

»Derfor er det meget uheldigt, at mange patienter ryger ad et forkert spor og bliver behandlet for dårlige lunger. Når hjertet ikke pumper godt nok, starter det en ond cirkel, og hjertet bliver hele tiden dårligere. Der skal hurtig behandling til for at understøtte hjertet,« siger Peter Clemmensen.

Vattersot

Når åndenød og træthed hærger, er den praktiserende læge patientens første station, og Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), erkender, at hjertesvigt kan være svært at afkode.

»I gamle dage hed sygdommen vattersot, og måske skulle vi have beholdt det navn, fordi hjertesvigt jo kan sætte sig som hævede ben på grund af vand i kroppen. Vand, som hjertet ikke kan pumpe væk. Men ellers kan symptomerne være vanskelige at læse, og så griber vi jo til andre ting og spørger f.eks. ind til, om patienten er ryger. Hvis det er tilfældet, er det jo ikke så underligt, at udredningen starter med en mistanke til lungerne,« siger Henrik Dibbern, som også peger på, at forskrækkelse og fortrængning kan være en del af problemet.

»Enhver ved, at problemer med hjertet er alvorlige, og der kan være en tendens til at ville forklare symptomerne med noget, som er mindre farligt,« siger han.

Når diagnosen er klar, er patientens vej gennem behandlingssystemet som regel ganske enkel.

»Når der står hjertesvigt i journalen, er patienten omfattet af hjertepakkerne, og så kører maskineriet. I løbet af en uge er patienten i behandling, og det er helt rimeligt, for mange af dem er i overhængende livsfare,« siger Peter Clemmensen.

Læs også: Flere syge hjerter kan reddes