Forskellen er deprimerende
Mænds og kvinders hjerne er forskellige - også når det handler om risikoen for at udvikle depression
En ny afhandling fra det svenske Karolinska Institutet viser, at hjernens serotoninsystem er forskelligt hos mænd og kvinder. Forskerne bag afhandlingen mener, at de har fundet en del af forklaringen på, hvorfor mænd og kvinder ikke har samme risiko for at udvikle depression og angst - de to psykiske problemer er mere udbredte blandt kvinder end mænd.
Serotonin og depression
Serotonin er et såkaldt signalstof, der har betydning for udvikling og behandling af depression og angst. Og forskerner har, ved hjælp af scanninger, opdaget, at kvinders hjerne skiller sig ud, når det drejer sig om at binde serotonin i hjernen.
Resultatet, som præsenteres af Hristina Jovanovic som en doktorafhandling i slutningen af denne måned, viser, at kvinder har flere af de mest almindelige serotoninreceptorer end mænd. Men det viser også, at kvinder har mindre af det proteinstof, der transporterer serotonin ind i de hjerneceller, der udskiller serotonin. Det protein, som findes i den mest udbredte antidepressive medicin - de såkaldte SSRI-præparater. Popoulært kaldet lykkepiller.
Grundlag for videre forskning
"Vi ved ikke præcist, hvad opdagelsen betyder, men resultatet kan hjælpe os til at forstå, hvorfor depression rammer mænd og kvinder forskelligt, og hvorfor mænd og kvinder til tider reagerer forskelligt på antidepressiv medicin," fortæller docent Anna-Lena Nordström, der har ledet undersøgelsen.
Forskergruppen har også opdaget, at serotoninsystemet hos raske kvinder og hos kvinder med alvorlige PMS-symtomer også er forskelligt. Der er tegn på, at serotoninsystemet hos kvinder med PMS ikke reagerer lige så fleksibelt på hormonsvingninger under menstruationscyklussen som hos kvinder i øvrigt.
Forskellig reaktion på medicin
"Resultaterne taler for, at man ved udvikling af nye antidepressive midler tager højde for, at mænd og kvinder reagerer forskelligt. Og at man for kvinders vedkommende nok også bør kigge nærmere på, hvordan medicinen virker før og efter klimakteriet, siger Anna-Lena Nordström.
Kilde: Karolinska Institutet