På vej mod færre blodpropper efter operationer
Et omfattende internationalt studie viser, at nyt lægemiddel mindsker risikoen for blodpropper efter knæ- og hofteoperationer med 70 pct.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
En ny pille vil mindske risikoen for blodpropper efter knæ- og hofteoperationer betydeligt og samtidig gøre forebyggelsen nemmere for patienterne.
"Vi står nu med en ny og epokegørende behandling," siger overlæge Michael Rud Lassen, fra Hørsholm Sygehus' ortopædkirurgiske klinik.
Michael Rud Lassen er en af hovedmændene bag de omfattende internationale studier af det nye blodfortyndende lægemiddel, som er blevet testet på flere end 10.000 patienter.