Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Mand, har du husket at knibe i dag? En simpel øvelse, du kan lave når som helst, er effektiv mod et »stort, tabubelagt problem, mange døjer med i stilhed«

Knibeøvelser er noget, man normalt forbinder med kvindekønnet. Men for mænd kan det også have en gavnlig effekt at huske øvelserne, der særligt afhjælper et problem, »mange døjer med i stilhed«, fortæller professor Mikkel Fode. Man må bare ikke overgøre det, advarer han.

Man kan lave dem, mens man holder for rødt i lyskrydset. Eller står og sludrer med kollegaen ved kaffemaskinen. Eller endda mens man slapper af på sofaen sammen med kæresten til en god serie. Der er absolut ingen, som kan se, hvad der foregår, andre end dig selv.

Det behøver heller ikke tage lang tid – det største problem er at huske dem i en travl hverdag.

Vi taler selvfølgelig om knibeøvelser. Og modsat hvad mange tror, så er de også særdeles gavnlige for mænd.