Tidlige tegn i hjernen kan advare om fødselsdepression

Særlige stoffer i hjernen hos gravide spiller en rolle for, om de udvikler fødselsdepression, viser forskning.

Allerede under graviditeten kan særlige mekanismer i hjernen afsløre, om en kvinde er i risiko for at få en fødselsdepression.

Det viser et forskningsprojekt, som læge og seniorforsker Vibe Gedsø Frøkjær har stået i spidsen for.

Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

- Der er tegn på, at et bestemt system i hjernen, der beskytter mod depression, kan være forstyrret hos en mindre gruppe af kvinder, der får depressive symptomer efter fødslen, siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Hun henviser til et system, der efter behov skruer op og ned for niveauet af stoffet serotonin i hjernen.

Forstyrrelser i serotoninniveauet kan medvirke til at udløse depression.

Det nye danske studie peger på, at kvinder, der er særligt følsomme over for hormonudsving under graviditeten, har større risiko for at udvikle fødselsdepression. Det skyldes, at deres krop nedbryder serotonin.

Forskerne konstaterede dette ved at tage prøver fra rygmarvsvæsken hos 100 gravide. Det skete, inden de fik foretaget planlagt kejsersnit. Derudover blev kvinderne fulgt og interviewet om deres trivsel efter fødslen.

I rygmarvsvæsken hos dem, der senere udviste depressive symptomer, fandt forskerne et stof, som opstår, når serotonin bliver nedbrudt.

Det er dermed en markør for, at der er ubalance i serotoninniveauerne.

De sidste tre måneder i graviditeten vil man kunne se tidlige tegn på fødselsdepression. Og opdager man tegnene, er der faktisk meget, man kan gøre for at forebygge depression.

- Det kan eksempelvis være psykoterapi, støtte og aflastning, medicin og søvnhygiejne, siger Vibe Gedsø Frøkjær.

På sigt vil en blodprøve måske kunne vise, om kommende mødre er i særlig risiko for at udvikle fødselsdepression. Hvorvidt det bliver muligt, skal yderligere genetiske undersøgelser afgøre.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.