Studie knytter kræft til alkohol i et ud af 25 tilfælde globalt

741..300 nye tilfælde af kræft i 2020 var forbundet til indtag af alkohol, viser nyt, internationalt studie.

Artiklens øverste billede
I 2020 tegnede mænd sig for mere end tre fjerdedele af de anslåede globale kræfttilfælde, som hovedsageligt var forbundet med risikabelt eller omfattende alkoholindtag. Foto: Phil Noble/Reuters

Indtag af alkohol kunne sidste år knyttes til fire procent af alle nye kræfttilfælde på verdensplan. 

Det viser et nyt studie offentliggjort onsdag.

Mænd tegnede sig sidste år for mere end tre fjerdedele af de anslåede tilfælde, som hovedsageligt var forbundet med risikabelt eller omfattende alkoholindtag.

Dog var et ud af syv af disse alkoholrelaterede kræfttilfælde knyttet til et moderat alkoholforbrug bestående af omkring to genstande om dagen.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet The Lancet Oncology, anslår, at der var flere end 6,3 millioner tilfælde i 2020 af forskellige kræftformer, der har en dokumenteret forbindelse til alkohol. Det gælder mund-, svælg-, strube-, spiserørs, tyktarms-, endetarms-, lever og brystkræft. 

Studiets forskere har set nærmere på et udvalg af data for salg af alkohol, produktion, skat og forbrug for at vurdere, hvor meget folk drak om dagen i forskellige lande rundt om i verden i 2010.

Forskerne gik tilbage til 2010, fordi et årti i de fleste tilfælde ville være lang nok tid, til at effekten af alkoholforbruget ville kunne ses i eventuelle tilfælde af kræft.

I studiet anslås det, at fire procent - eller 741.300 - af alle nye kræfttilfælde på verdensplan i 2020 var direkte forbundet med indtag af alkohol. 

Mænd tegnede sig for 77 procent - eller 568.799 tilfælde - af disse. Kvinder tegnede sig for 23 procent.

Undersøgelsen viser, at antallet af nye kræfttilfælde forbundet med alkohol varierer meget på tværs af verden. 

De fleste tilfælde ses i Østasien og Central- og Østeuropa, mens de færreste tilfælde ses i Nordafrika og det vestlige Asien.

Den højeste andel af alkoholrelaterede kræfttilfælde blev fundet i Mongoliet, Kina, Moldova og Rumænien. Den laveste andel blev fundet i Kuwait, Libyen og Saudi-Arabien.

Den del af verden med den højeste andel af kvinder, hvis kræft hang sammen med alkohol, inkluderede Hviderusland, Rumænien, Rusland, Australien, New Zealand og Vesteuropa.

- Vi er nødt til at øge bevidstheden om sammenhængen mellem alkoholforbrug og risikoen for kræft blandt beslutningstagere og offentligheden, udtaler forfatter til studiet Harriet Rumgay fra det internationale agentur for kræftforskning i Frankrig.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.