Kunstig intelligens er bedre til at opfange tegn på hjertestop end 112-medarbejdere

Hvis du på et tidspunkt får brug for at ringe 112, vil du komme til at få en sundhedsfaglig medarbejder i røret. Men inden for få år - og allerede nu i Region Hovedstaden - vil der også være en anden, der lytter med. Nemlig en computer - et stykke kunstig intelligens.

En gruppe forskere ved Region Hovedstaden har kunnet påvise, at den kunstige intelligens er i stand til at genkende tegn på hjertestop i 84,1 pct. af tilfælde, hvor det personale af kød og blod, som også sidder i den anden ende af røret, til sammenligning kun registrerer 72,5 pct. af alle tilfælde. I Region Hovedstaden modtager man omkring 100.000 112-opkald om året, hvoraf lidt over 1 pct. handler om hjertestop.

»Maskinen kan huske samtlige opkald og mønstrene i dem, der drejer sig om hjertestop og alarmere i løbet af et par sekunder. Det kan selv en meget flittig visitator ikke,« siger Fredrik Folke, som er en af forskerne bag projektet.

Hvis en kvinde f.eks. ringer 112 og fortæller, at hendes mand er faldet ned fra en stige og har slået hovedet og bløder voldsomt, vil de fleste mennesker ifølge forskeren være tilbøjelige til at begynde at spørge ind til, hvorfra manden bløder og lignende. Det vil ”maskinen” ikke. Så snart, den registrerer, at der er en mand, der er faldet, vil den begynde at lede efter tegn på hjertestop.

Og så kan det vise sig, at manden ikke er faldet fra stigen ved et uheld, og er blevet slået bevidstløs, da han faldt ned, men derimod fik hjertestop mens han stod på stigen og var bevidstløs før han ramte jorden. Hvis ”maskinen” indikerer, at det er tilfældet, vil man have mulighed for at rykke hurtigere ud med ambulance.

Men på trods af de fine resultater den har vist, kan den såkaldte ”maskine” ifølge Fredrik Folke ikke fungere som en erstatning for personalet i røret.

»Jeg ser kunstig intelligens som et klart supplement. Den kan ikke stå alene,« siger Fredrik Folke.

”Maskinen” fungerer nemlig på den måde, at den registrerer bestemte nøgleord, som den har hørt brugt under de opkald med hjertestop, som den har lagret i sin hukommelse. Men det betyder også, at den vil registrere noget som et potentielt hjertestop, hvis der f.eks. bliver sagt ”ikke” foran et af nøgleordene. Eksempelvis, hvis der bliver sagt »Det er ”ikke” et hjertestop«.

Af den grund skyder ”maskinen” ifølge forskeren også ofte over målet og identificerer opkald som hjertestop, selvom personalet hurtigt kan se, at det ikke er tilfældet. Hvis den kunstige intelligens alene skulle identificere, om hvorvidt der var tale om hjertestop, ville der ifølge Fredrik Folke simpelthen blive spildt ressourcer på at køre ambulancer ud.

»Hvis der for eksempel er en, der ringer ind, og siger, at der er en mand, der er faldet om, og at han er blå om munden, men at han i øvrigt også er iklædt smølfekostume, så vil den med det samme give alarm om, at det er et hjertestop. Men hvis man ligner en smølf, så er det jo meget naturligt at være blå om læberne, og det har personalet altså en del lettere ved at regne ud. Så på det plan er maskinen lidt dum,« siger Fredrik Folke.

Som den er sat op nu, kommer der en alarm på visitatorens skærm, som indikerer, at der måske er tale om hjertestop, og at de skal huske at spørge ind til bevidsthed, og om der er åndedræt. Alene ved de to spørgsmål vil man ifølge Fredrik Folke hurtigt kunne finde ud af, om der er tale om hjertestop eller ej.

Forskningsprojektet er endnu ikke færdigt, og forskerne arbejder lige nu på at finde ud af, hvor stort et overlap der er mellem de tilfælde ”maskinen” registrerer, og de tilfælde de sundhedsfaglige visitatorer registrerer.

Derudover har forskerne modtaget henvendelser fra både danske regioner og fra andre lande, der er interesserede i at tage del i forskningsprojektet. Det gælder f.eks. Sverige og USA.

»Hjertestop er jo heldigvis en relativt sjælden tilstand, og det vil tage lang tid at få indsamlet nok materiale, hvis vi kun udfører forskningen i Danmark. Så vi håber, at vi ved at udvide forskningen til udlandet hurtigere kan nå til et punkt, hvor vi kan bevise, om det her påvirker overlevelsen. Det er jo det, det her projekt i sidste ende handler om: At øge overlevelsen,« siger Fredrik Folke.