Annonce
Familie & Sundhed

Det har betydning, hvordan du taler til din hund

Dit toneleje og dit ordvalg har betydning for, om du får din hunds opmærksom.

En hund er god til at mærke din sindsstemning. En lidt pjevset stemme indikerer, at du er glad. Og når du er glad, er hunden også glad, fortæller hundetræner, Per Kaarup Foto: Ivan Riordan Boll

Skal man tale på en speciel måde til sin hund - lidt ligesom til en baby - eller skal man tale til den som et voksent menneske?

Det bliver der faktisk forsket i, og svaret kan hjælpe dig med at tale til din hund, så den godt kan lide dig.

Forskere ved University of York i Storbritannien har nemlig fundet frem til, at hunde foretrækker folk, der taler til dem på en hunderettet måde - altså i et lyst toneleje og med en betoning, der minder om babysprog - og bruger hunderettet sprog. Studiet er publiceret i tidsskriftet Animal Cognition.

Og det kommer bestemt ikke bag på Per Kaarup, som er hundetræner hos SHS Hundetræning.

- En hund er god til at mærke din sindsstemning. En lidt pjevset stemme indikerer, at du er glad. Og når du er glad, er hunden også glad, fortæller Per Kaarup og tilføjer, at kropssproget også har betydning.

Forskerne ved University of York testede, hvordan hundene foretrak, at man talte til dem ved at lave to forsøg. I det første forsøg testede man to typer af tale over for hinanden: voksenrettet tale og hunderettet tale.

Ved voksenrettet tale blev der sagt ting til hunden som "jeg var i biografen i aftes" i et normalt toneleje.

Ved hunderettet tale blev der sagt ting som "god hund" og "skal vi ud at gå tur?" i et højere toneleje.

Hundenes koncentrationsevne blev målt, mens der blev talt til dem. Og efterfølgende skulle de vælge, hvem af de to, der havde talt til dem, de gerne ville interagere med.

Hundene foretrak klart dem, der havde talt hunderettet til dem, viste forsøget.

Anden gang blev forsøget gentaget, men hvor indholdet af det, der blev sagt, blev byttet rundt mellem de to måder at tale til hunden på. Her var der ikke forskel på, hvem hundene efterfølgende foretrak.

Så både indhold og toneleje har betydning, men særligt tonelejet er vigtigt.

/ritzau fokus/

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her