Gå dig glad: Bekæmp vinternedtur med gåtur
Lange gåture er ikke bare godt for kroppen, men også sindet. Og med en gåtur kan din krop snyde dit sind gladere og sænke din risiko for depressioner.
Selv om det er koldt og mørkt, er der masser af grunde til at komme ud på de længere gåture om vinteren. For gåturene er ikke bare godt for kroppen, men også sind og humør.
Men så er det vigtigt, at turen kun har ét formål: At være en gåtur, siger Kim Nygaard, der er psykolog og faglig leder af Psykoterapeutisk Institut i Aarhus. Han har selv beskæftiget sig meget med vandreterapi i forløb med depressioner og som ledertræning.
- Normalt går vi for at komme fra A til B og tænker på, hvad vi skal hen til eller gik fra. Men hvis vi i stedet har fokus på selve gåturen, sker der nogle andre ting i kroppen, siger han.
I et stort studie fra 2015 påviste forskere fra det amerikanske Stanford University, at en lang gåtur i naturområder nedsatte risikoen for depressioner.
Testpersonerne viste efter en gåtur på halvanden time i naturomgivelser mindre aktivitet i de områder af hjernen, som ellers viser øget aktivitet, når man er deprimeret. De personer, som havde gået 90 minutter i trafikerede byområder, oplevede dog ikke denne effekt.
Gåturen kan også hjælpe med at få tankerne væk fra os selv, forklarer Kim Nygaard. Det har man især gavn af, når man er stresset eller bekymret, fordi tankerne hér kredser meget om os selv - og om man ”gør det godt nok”, og ”hvad tænker andre om mig”, siger han.
Så lav en øvelse med dig selv, hvor du vender opmærksomheden ud og registrerer, hvilke farver, lyde og dufte, du møder undervejs, opfordrer Kim Nygaard.
- For jo mere vi bliver optaget af de indtryk, jo bedre får vi det. Det giver en form for respons ind til vores nervesystem og dermed vores følelsesregister, fordi vi har fyldt vores hjerne op med noget positivt, siger han.
Du kan også øve dig i at bruge gåturen til at bryde med negative følelser, siger Kim Nygaard. Så hvis du føler dig tung eller stresset, så gå som det stik modsatte.
- Gå i stedet rank og skyd brystet frem. Gå med raske skridt, som en fighter og en stærkt bjørn, siger Kim Nygaard.
For ligesom hjernen sender signaler til kroppen, kan kroppen omvendt også sende signaler op til hjernen. Her kommer gåturen ind i billedet.
- Hvis vi manipulerer kroppen til at gå rank, stærkt og glad, giver det en massiv påvirkning op gennem nervesystemet til hjernen. Så hjernen opfatter: Jeg er faktisk glad. Jeg har faktisk styrke, siger Kim Nygaard.
Det er også godt, hvis der indgår noget kuperet terræn i din gåtur. For når vi går, hopper og løber sætter det gang i den såkaldte spinalvæske i rygsøjlen, som sender signaler til hjernen, forklarer han.
- Lidt populærvidenskabeligt kan man sige, at der ikke er gang i den spinalvæske, når vi sidder ned eller kører bil. Men når vi får gang i kroppen, så kommer der gang i den. Og det giver en følelse af meget mere vitalitet, siger Kim Nygaard.
Hvor langt og hvor ofte, du skal gå, bestemmer du selv. Et forslag kunne være to korte ture i hverdagene og én lang i weekenden, for de lange ture rykker på en anden måde.
Og selv om det er populært med musik eller lydbog i høretelefoner, er det bedst uden, for ørerne skal være åbne for indtryk. Til gengæld må du gerne snakke med en makker undervejs, siger Kim Nygaard.
- Mange samtaler bliver faktisk bedre, når vi går, for der kan være en frihed i, at man ikke behøver at kigge hinanden i øjnene hele tiden. Man har sit eget rum. Og så kan man tage nogle fordøjelsespauser undervejs, hvor man er stille, og så kan man snakke igen, siger han.
/ritzau fokus/